MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid 39 Som det rammende blev formuleret i sommeren 1770: "Deres Gernin­ ger skal følge Dem paa hiin Side af Graven (...) og i de Dødes Opstandelse skal De høre deres Kierligheds og Barmhiertigheds Gierninger priiste af den store Forbarmere, der til Deres Berømmelse vil opregne dem, og evig belønne dem”.168 Igen var det præsterne og fattigstiftelsernes bestyrere, der talte, når befolkningen skulle bekræftes i deres traditionelle (og katolske) forestillin­ ger. Når pastor Cruse i 1790 bad Gud om, at de gode giveres huse skulle "blomstre” og i parentes anførte, at Guds nåde i det jordiske kun var ”en For­ smag paa dine [Guds] høyere Goder, der hisset skal nydes”, og når Werdel, præ­ sten på St. Hans Hospital, i 1780 garanterede en giver, at Gud ville gengælde ham ”baade i denne og den tilkommende Verden”, var det i begge tilfælde udtryk for en kristendomsopfattelse, man ikke forventer at finde hos Oplys­ ningstidens lutherske præster.169 Tolereret folketro eller kirkelig praksis? Præsterne deltog aktivt i de ritualer og den retorik, der omspandt udøvelsen af gerningskristendommen i Oplysningstiden. Fattigvæsenets præster spillede derfor en væsentlig rolle i almissekulturen. Giverne forventede tak, forbøn og Guds gaver til gengæld for deres almisser, og præsterne bekræftede me­ nigmand i deres forestillinger med ord og handling. De gjorde intet for at af­ kræfte dem, selvom de var (og er) i strid med luthersk teologi. Tværtimod. Der var tale om et skisma mellem kirkens officielle holdning og præster­ nes stilling til gerningskristendommen. På den ene side har den lutherske kirkes holdning til gode gerninger været fuldstændig klar fra reformations­ tiden og frem til i dag: man kan udelukkende opnå frelse ved at tro; gode gerninger fremkalder hverken Guds nåde her eller hisset.170Men i en række københavnske præsters ytringer fra slutningen af 1700-tallet møder vi en an­ den - nærmest katolsk - holdning til gudsdyrkelsen. At et luthersk præsteskab støttede op om gerningskristendommen er et fænomen, der også kendes fra Sverige. Her støttede præsterne i 16- og 1700- tallet lokalt offerkirkeskikkens tradition for votivgaver, altså takkegaver for Guds nåde, selvom kirken i princippet skulle modvirke denne skik og de forestillinger, der omgærdede den.171 Skikken er som tidligere nævnt indgå­ ende behandlet af den svenske historiker Monica Weikert, der også kommer ind på skismaet mellem den officielle lutherske tro og præsternes handlin­ ger. Weikerts systematiske gennemgang af svenske visitatsprotokoller giver ikke et entydigt billede af den svenske gejstligheds syn på offerkirkeskikken.