MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid

55

5 Begrebet almissekultur er mig bekendt ikke almindeligt anvendt i historieforskningen. Jeg har valgt at bruge dette i historiesammenhæng nye begreb, da jeg ikke er stødt på et begreb, der kort og fyndigt dækker almissen som kulturfænomen i betydningen folkekultur, dvs. det brede samfunds åndelige og materielle sæder, skikke, normer og forestillingsverdener. Nogle forskere har anvendt termen almissesystem om emner,der relaterer til dette speciale. Begrebet er efter min mening ikke dårligt og kunne i princippet bruges om almissekultu­ ren. Jeg mener imidlertid, at ’almissekultur’ både bedre og bredere dækker den kultur, der omgav almissegivningen. De to begreber kan dog i et vist omfang opfattes som synonymer. Se F.eks. Troels Dahlerup: Den sociale forsorg og Reformationen i Danmark, Historie, Ny rk„ bd. 13, hft. 1/2, 1979, s. 198. 6 Bronislaw Geremek: Poverty. A History, 1994, s. 18ff.; Troels Dahlerup som ovenfor an­ ført, s. 197; Hugo Matthiessen: Tiggertegn, Fra arkiv og Museum, 2. Serie 1, 1917, s. 111; Jacques T. Godbout: The World of the Gift, 1998, s. 185. 7 Bibelen, De Apokryfe Skrifter, Tobits Bog 12,9; Ibid., Siraks Bog 3,30; Ibid., Det Gamle Testamente, Ordsprogenes Bog 19,17. Det var netop dette bibelsted, der henvistes til, da en almissegiver blev takket i 1770: ”Den christeligsindet Giver ønskes fremdeles under den gode Guds naadige Varetægt, takkende tillige hiertelig paa de Fattiges Vegne, for denne indsendte Gave. Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, han laaner Herren, men han skal betale hannem igien det, hannem bør have. Prov. 19”. Se Kjøbenhavns Kongelig alene pri­ vilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger 19.2.1770, s. 3. Andre eksempler følger neden­ for. 8 Per Ingesman: At mageskifte det timelige med det åndelige. Religiøs gavegivning i vesteuro­ pæisk middelalder, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 28, 1996, s. 3. 9 Ibid., s. 5.; Megan McLaughlin: Consorting with Saints. Prayer for the Dead in Early Me­ dieval France, 1994, passim. 10 Carsten Selch Jensen: Byerne og de fattige —den internationale baggrund for den danske udvikling, Søren Bitsch Christensen (red.): Middelalderbyen. Danske bystudier 1, 2004, s. 311; Bibelen, Det Nye Testamente, Matthæusevangeliet 25,40; 25,45-46. 11 Carsten Selch Jensen som ovenfor anført, s. 312f.; Timothy G. Fehler: Poor Relief and Pro- testantism. The Evolution of Social Welfare in Sixteenth-Century Emden, 1999, s. 32fif; Bronislaw Geremek som ovenfor anført, s. 47f. 12 Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, bd. 1, 1991, ’’Fattigforsorg”, s. 195ff.; Hugo Matthiessen: Stodderkongen. Et Blad af Tiggervæsenets Historie, Fra arkiv og Museum, 1. Serie 5, 1913, s. 256. 13 Bo Kristian Holm: Den salige økonomi. Om retfærdiggørelse, helliggørelse og udvekslin­ gen af ’gaver’ i Luthers ’Tractatus de liberate christiana’, Dansk Teologisk Tidsskrift, 62. årg., 1999, s. 143. 14 Martin Schwarz Lausten: Martin Luther - munk, oprører, reformator, 2005, s. 81 ff.; Id.: Biskop Peder Palladius og kirken (1537-1560). Studier i den danske reformationskirke 2, 1987, s. 174. Jeg takker professor, dr. theol. Martin Schwarz Lausten for litteraturhenvis­ ningerne. 15 Marcel Mauss: Gaven. Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund, (oprinde­ ligt udg. 1923-24), 2000; Bo Kristian Holm: Den salige økonomi som ovenfor anført, s. 130f. 16 Martin Schwarz Lausten: Biskop Peder Palladius og kirken som ovenfor anført, s. 175ff. 17 Monica Weikert: I sjukdom och nöd. Offerkyrkoseden i Sverige från 1600-tal till 1800-tal, 2004, s. 12fif; Robert W. Scribner: Reformation and Desacralisation, Robert W. Scribner & R. Po-Chia Hsia (eds.): Problems in the Historical Antropology of Early Modem Europe, 1997, s. 76; Robert W. Scribner: The Impact of the Reformation on Daily Life, Mensch und Objekt im Mittelalter und in der frühen Neuzeit. Leben —Alltag - Kultur, 1990, s. 3 15ff; Christopher Haigh: Succes and Failure in the English Reformation, Past and Present