MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid

61

175 Jeg vil dog ikke drage nogen endelig konklusion angående denne interessante problemstil­ ling. Det ligger udenfor min undersøgelses rammer. Her har jeg valgt at koncentrere mig om almissekulturen og kun i mindre grad om det man kunne kalde almisseteologien. Mine undersøgelser af almissekulturen har ikke umiddelbart bragt en kritik af denne form for gerningskristendom for dagen. Derimod viser både mit eget og andres arbejder, at der selv indenfor kirkens egne rækker ikke nødvendigvis var langt fra den officielt foreskrevne be­ kendelse til uofficiel - men gejstlig praktiseret - kristentro og tolererede sædvaner. Seogså Monica Weikert: I sjukdom och nöd som ovenfor anført, s. 163-234, passim. 176 Adresseavisen 10.1.1770, s. 4. 177 Bibelen, Det Gamle Testamente, Femte Mosebog 23,22; Adresseavisen 17.1.1770, s. 4.

178 Ibid. 26.1.1770, s. 3. 179 Ibid. 17.8.1770, s. 4. 180 Ibid. 15.3.1790, s. 1. 181 Ibid. 27.7.1790, s. 1. 182 Ibid. 4.10.1790, hft. 225, s. 2. Se også Ibid. 15.11.1790, s. 2. 183 Ibid. 13.9.1790, s. 2. Se også ibid. 2.11.1790, s. 2. 184 Ibid. 18.7.1780, s. 4. Se også ibid. 7.9.1790, s. 2.

185 Natalie Zemon Davis: The Gift in Sixteenth-Century France, 2000, s. 20, 26f. Om hori­ sontal og vertikal gavegivning, se Per Ingesman: At mageskifte det timelige med det ånde­ lige som ovenfor anført, s. 20f. 186 Bibelen, Det Nye Testamente, Galaterbrevet 6,7. Se også ibid. Andet Korintherbrev 9,6. 187 Adresseavisen 24.8.1790, s. 1. 188 Begrebet moralsk økonomi blev inden for historisk forskning lanceret af den fremtrædende britiske socialhistoriker E.P. Thompson. Thompson mente, at det 18. århundredes engelske food riots (hungerrejsninger), hvor almuen krævede fødevarer til fair priser i hungerår, var styret af andet og mere end pøbiens sult. Thompson argumenterede for, at oprørene brød ud, når hungersnød kombineredes med at priserne på basale fødevarer som korn og brød, ofte på grund af grådige købmænd, møllere eller andre handlendes mellemkomst, oversteg, hvad menigmand i almindelighed anså for at være en rimelig eller retfærdig pris. Almuens indstilling til hvad der var rimelige, og især urimelige, priser, kaldte han ”the moral econo- my of the poor”, E.P. Thompson: The Moral Economy of the English Crowd in the Eigh- teenth Century, Past and Present nr. 50, 1971, s. 76-136. Thompson havde allerede omtalt ”the old paternalist moral economy” i The Making of the English Working Class, 1963. 189 De mest markante arbejder om den moralske økonomi i Danmark er: Søren Bitsch Chri­ stensen: Monopol, marked og magasiner. Dansk kornhandel og kornpolitik 1730-1850 - med hovedvægt på reformårene, upubl. ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet 2001, s. 397-448; Thomas Bloch Ravn: Fortiden i nutiden. Mental inerti og moralsk økonomi i Danmark fra Middelalderen til i dag, Vagn Wåhlin (red.): Historien i kulturhistorien. Kul­ turstudier 2, 1988, s. 235-254; Thomas Bloch Ravn: Befolkningsforhold og mentalitet, Ib Gejl (red.): Århus. Byens historie 1720-1870, 1997, s. 81-108; Peter Henningsen: Den ra­ tionelle bonde. En historisk-antropologisk analyse af traditionalismen i dansk bondekultur, Historisk Tidsskrift bd. 100, hft. 2, 2000, s. 329-381; Peter Henningsen: Peasant Society and the Perception of a Moral Economy. Redistribution and Risk Aversion in Traditional Peasant Culture, Scandinavian Journal of History, vol. 26, hft. 4, 2001, s. 271-296; Peter Henningsen: I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i Enevældens Danmark, 2006, s. 885ff. 190 Peter Henningsen: Fattigdom i København i tidlig moderne tid som ovenfor anført, s. 7ff. Den tyske socialhistoriker Martin Dinges har ligeledes karakteriseret det tidligt moderne samfund, som ’’einer Gesellschaft mit 80 pct. Unterschichtsangehörigen, fur die das Absin­ ken in Bedürftigkeit ein ständiges normales Lebensrisiko war”, Martin Dinges: Frühneu­ zeitliche Armenfürsorge als Sozialdisziplinierung, Geschichte und Gesellschaft. Zeitschrift