MiraklernesTid_1700

Thomas Lyngby

64

skickelig[e] indrettelse oc huusenis danlighed, sampt til en ziirlig proportion i gaderne her i voris kongl. residentz stad Kiøbenhafn”.4Der blev stillet mini­ mumskrav om to-etagers, grundmurede huse på de centrale torve og hoved­ strøg, det vil sige det sammenhængende gadeforløb mellem Kongens Nytorv og Vesterport samt de vigtigste tværgående gader: Nørregade, Købmagerga- de, Højbrostræde samt husrækken langs kanalen over for Slottet. Bystyret havde siden Middelalderen søgt at regulere, hvorledes huse skulle opføres og afgrænses i forhold til gaderne. Hovedargumenterne havde været praktiske: Bislag, trapper og karnapper var til gene for trafikken, bindings­ værk brandfarligt og så videre. Denne type betragtninger forekom stadig, men det, der nu legitimerede reguleringen af byggeriet, var hovedsageligt æstetiske argumenter. Husene skulle være sirlige —og i denne bestræbelse havde myn­ dighederne tilsyneladende fælles interesse med de parykklædte indbyggere. Efter 1683 var der en lang pause i den ellers så stadige strøm af byggeforord­ ninger.5Der var ganske vist mange borgere, der ikke magtede at bygge, som det fordredes, men de, der formåede, opførte huse, der både tjente til egen og til stadens ære. Den nye byggeskik var en del af en ny social orden, som ene­ vælden indstiftede. Rangsamfundet og de fornemmes huse Det mest markante udtryk for den nye by var det brolagte Kongens Nytorv, der tog form i 1670’erne og 1680’erne. Midt på pladsen anlagdes en træ- omkranset barokhave, Krinsen, hvor Nordens første rytterstatue blev opsat i 1687: Abraham-César Lamoureux havde i forgyldt bly fremstillet den ene­ vældige majestæt, Christian 5., til hest, klædt som en romersk kejser. Pladsen afgrænsedes af fornemme bygninger, der alle skulle opføres efter anvisning af stadsbygmesteren, et nyoprettet embede.61husrækken omkring pladsen ind­ gik fire palæer - en bygningskategori, der hidtil ikke havde eksisteret i hoved­ staden. I november 1679 flyttede den norske statholder Ulrik Frederik Gyl­ denløve ind i sit palæ (Charlottenborg) på pladsens østlige side. Syv år senere stod admiral Niels Juels palæ (Thotts palæ) klar til indflytning på pladsens nordøstlige hjørne; og senere samme år blev storkansler grev Frederik Ahle- feldts palæ færdigt mod sydvest. Til denne trio sluttede sig snart admiral Kri­ stian Bjelke, der lod den adelsgård, han havde arvet efter sin svigerfar Henrik Bjelke, ombygge til et moderne palæ.7 Foruden palæerne ved Kongens Nytorv opførtes i 1680’erne Samuel Kri- stof von Piessens palæ på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade, hofmarskal Henning Ulrik Lixtzow byggede et i Stormgade, overkammerjun­ ker Adam Levin Knuth et på Slotsholmen, og Conrad Reventlow ombyggede