MiraklernesTid_1700

Decorum og commodité 77 med mindre man blev bedt om det. Hvis man fik lov at sidde, skulle man ufortøvet vælge det ringeste sæde, det vil sige det nærmest den dør, man var kommet ind ad. I øvrigt gjaldt det, at kanapeer regnedes for det fornemste sæde, dernæst fulgte løjbænke, lænestole og endelig almindelige stole. Under samtaler skulle man altid anvende den fornemmes titel og ikke afbryde ham, mens han talte. Før man trådte ind, havde man aftaget sin hat og sin højre handske, og det var vigtigt, at man, mens herren talte, ikke kom til at lege med disse beklædningsgenstande eller andre, så som eksempelvis knapper. Man måtte heller ikke klø sig på næsen eller snyde den, man skulle vogte sig for at gabe eller at spytte, og man skulle sidde roligt på stolen uden at lægge benene over kors.52 Man måtte ikke gøre sin opvartning for længe, og når man gik, skulle man gøre reverens og gå bort uden at vende ryggen til herren. Nød man den ære at blive fulgt ud i forgemakket, skulle man atter gøre reverens og så frem­ deles i de rum, man passerede. Blev man fulgt helt til trappen, skulle man passe på ikke at gøre reverens for tæt på denne. Francke kendte eksempler på, at folk havde sat livet til, fordi de herved trimlede ned ad trapperne. Man skulle gå forlæns ned, og blev man stadig betragtet af husherren, skulle man gøre en sidste reverens neden for trappen.53 I Moltkes palæ blev dét værelse i grevindens paradelejlighed, der modsva­ rede grevens retiraderum, benævnt sovegemakket.54Det har vel været tænkt således, at grevinden her kunne optræde nær eller i en fornemt udstyret seng.55Det var en særlig ære at blive modtaget af en fornem herre eller frue i sovekammeret. Da Christian Gyldenløve i 1688 begav sig på sin grand tour , nød hans lakaj, Matthias Skaanlund, den nåde at tage afsked med sin herre alene i dennes sengekammer.56 Hvor Renæssancens senge havde stået med den lange side op ad væg­ gen, var barokkens og rokokoens vendt en halv omgang, så hovedgærdet var anbragt ved væggens midte, mens fodenden stak ud i rummetd7 I et inven­ tarium over Gyldenløves palæ står der om grevens sengested, at det var ”en hængende Alkove med Billedhuggeri udziret”.58Alkovesenge stod ofte på en forhøjning i en niche med et lille kabinet på hver side. Selve alkoven var ty­ pisk skilt fra det foranliggende værelse med en balustrade, så besøgende ikke kom for tæt på sengen. Sengehimlens og loftets stukkant udgjorde et sam­ menhængende hele, der kunne udsmykkes med billedhuggeri.y) Eventuelt sov man til daglig på en mindre seng i det ene sidekabinet, hvor det var nem­ mere at holde varmen.60Når det var tilfældet, var den fornemme alkoveseng blevet til en egentlig paradeseng, der kun tjente repræsentative formål.611takt med at man i palæerne begyndte at indrette paradelejligheder, der var sepa­ reret fra de personlige lejligheder, fremkom også paradesovekamre, hvor man ikke sov til daglig, men modtog gæster siddende på eller liggende i en seng.