MiraklernesTid_1700

Thomas Lyngby

80

Snart opførte Bernstorff et palæ i fransk stil og bidrog således til, at Kø­ benhavn fik del i rokokoens salonkultur. Bernstorff styrkede blandt andet sit palæs æstetisk-litterære stemning ved at tage den tyske digter Friedrich Gott­ lieb Klopstock i huset; digteren spiste sammen med husherren og -fruen og deltog i deres selskabelighed med oplæsning af sine digte, som de tilstedevæ­ rende kommenterede. Inden længe forlod den kunstkyndige Wasserschlebe Paris og flyttede ind i palæet. Bernstorffs hustru, Charitas Emilie von Buch- wald, havde også sin egen selskabsdame. På den måde fik Bernstorff som no­ get nyt en åndelig-æstetisk ”tjenerstab”, der fik egne lejligheder i hans enorme palæ. Omkring 70 personer havde bolig i dette bygningskompleks.71 Det var næppe i alle palæer, at konversationen kunne matche det åndrige niveau i Bernstorffs, men de nye idealer var man fælles om, og i rokokoens københavnske palæer indrettede man derfor selskabelige lejligheder. I de fle­ ste af palæerne lå der i stueetagens midte modsat gaden en havesal, som man kunne nå direkte fra vestibulen. Det er nærliggende at se disse havesale som pendanter til de parisiske saloner.72 I de franske saloner var det ofte en kvindelig vært, der tilrettelagde sel­ skabeligheden. Som en parallel til dette kan det iagttages, at også rokokoens kvinder i København spillede en særlig rolle i den nye type af mindre cere­ monielle samværsformer. Blandt de eftertragtede gæster i de københavnske saloner var den galante franskmand, Laurent Anglevier de la Beaumelle, der 1751 blev professor ved et nystiftet fransk sprogakademi, der havde til huse på Charlottenborg.73Grevinderne Schulenburg, Reventlow og Holstein kap­ pedes om, hvem der kunne knytte ham til netop deres salon, og efter sigende gik hele la Beaumelles dag med visitter, selskaber og teaterbesøg. Han havde desuden et slet og ’liderligt rygte’.74 I sit tidsskrift La Spectatrice Danoise, ou L’Aspasie moderne (1749-50) skrev la Beaumelle blandt andet fiktionsskildringer på baggrund af sine oplevelser af livet i de københavnske saloner. I en fortælling er vi f.eks. hos en grevin­ de, der samler den fine verden. La Beaumelle redegør i fortællingen for den kvindelige værtindes betydning som omdrejningspunkt for salonens mindre ceremonielle og mere afslappede stemning. Grevinden hadede, siger la Beau­ melle, det kokette og kunstlede. Hun var på én gang naturlig og vidende og én, som de tilstedeværende gerne rådførte sig med. Takket være værtindens fortjenstfulde væremåde kunne forretningsmanden trygt hvile ud i salonen, statsmanden kunne tabe sit anliggende af syne, hofmanden ånde frihedens luft, krigsmanden finde adspredelse og petitmaitren for en stund aflægge sit lapseri og være beskeden og forstandig.75 Lad os prøve at se nærmere på, hvorledes en selskabelig lejlighed i 1700- årenes København kunne tage sig ud, f.eks. den havesal med tilhørende suite

Made with