MiraklernesTid_1700

Decorum og commodité 81 af rum i det palæ, der blev indrettet til Hans Schack og hans hustru, Ulrica Augusta Vilhelmine Moltke (tidligere Løvenskiolds palæ): Når man fra Fre- deriksstadens centrale plads trådte ind i Schacks vestibule, lå havesalen lige­ frem ad en dør i bagvæggens midte. Salen var oplyst af to glaslysekroner og to lysarme, der hang på væggen. To store spejle fandtes på de to brede vin­ duespiller, og under disse var der konsolborde. Desuden stod her 12 stole med rødt plydsbetræk, hvor de i salonen forsamlede kunne sidde. Blandt de forlystelser, man tog sig til, var spil; i havesalen fandtes to perlemalede spil­ leborde. Havesalen var ved en enfilade forbundet med to stuer og kabinetter. Til venstre for havesalen fandtes den såkaldte grønne stue, der havde sit navn på grund af sine grønne damaskgardiner og sine seks stole og en taburet, der var betrukket med samme type af stof. Herinde har man sandsynligvis druk­ ket te og kaffe. I hvert fald fandtes to teborde - et med porcelænsplade og et med sølvplade —og i et brunt chatol stod et saksisk kaffe- og testel med kaffe­ kande, to tepotter, mælkekande, sukkerskåle, tolv kopper samt spølkummer til at skylle kopperne i. Mellem vinduerne hang et pillespejl med tilhørende konsol. Efter den grønne stue fulgte det sidste rum til venstre i havesidens en­ filade , den røde stue, hvor møbler og gardiner var holdt i rødt. Til højre for havesalen lå den blå stue med en kanapé og otte lænestole med blåt damaskbetræk og dertil matchende gardiner. Det er formentlig her, at salongæsterne er blevet underholdt med musik, idet der i rummet stod et klaver. Det næste rum i enfiladen var grevens kabinet.76 Hermed bevæger vi os ind i den personlige lejlighed. De personlige lejligheder Vi fortsætter vandringen i stueetagen i Schacks palæ ind i kabinettet i grevens personlige lejlighed. Herinde stod blandt andet fire stole, så greven har også til tider inviteret en mindre kreds af gæster indenfor i sit eget kabinet. Her var også et enkelt tebord med porcelænsskive, så de tilstedeværende kunne blive trakteret. Hovedmøblet var et chatol med indlægninger i mørkt træ og forgyldninger. Grevens kabinet var det sidste rum til højre i havesidens enfilade, herfra kunne man gå til højre ind i hans sovekammer, hvis hovedmøbel var en seng, der havde et sirtesomhæng. I rummet fandtes tillige et perlefarvet lavoir, hvor greven kunne foretage sit toilette. Et jernbeslagent skrin og en bogreol anty­ der, at han herinde opbevarede en række af sine mest personlige ting; fire stole med betræk, der matchede sengeomhænget, viser, at greven også kunne finde på at invitere særlige gæster indenfor i sit sovekammer. I tilknytning til roko­ kopalæernes sovekamre lå typisk små retirader, hvor natstole var opstillet.77

Made with