MiraklernesTid_1700

Thomas Lyngby

82

Beletagen m ed paradelejlighederne i Moltkes palæ. (1) Den store sal, (2) Grevens yderste forgemak, (3) Grevens inderste forgemak, (4) Grevens audiensgemak, (5) Grevens retiradegemak, (6) Galleriet, (7) Grevindens sovegemak, (8) Grevindens audiensgemak, (9) Grevindens forgemak, (10) Hovedtrappen, (11) Geheimetrappen, (12) Biblioteket, (13) Naturaliekabinettet. Fra sovekammeret kunne man ad en dør nå ud i det rum, hvor palæets store trappe fandtes. Vi vil imidlertid begive os tilbage og hen i den modsatte ende af havesidens enfilade, hen til den røde stue for at besøge grevindens per­ sonlige lejlighed. Fra den røde stue kunne man gå ad en tværgående enfilade, hvis næste rum var den såkaldte gule stue. Herinde fandtes blandt andet en kanapé og otte lænestole med gult damaskbetræk. Da det næste rum var grevindens so­ vegemak, er det nærliggende at antage, at den gule stue med det fornemme siddemøblement, der blandt andet omfattede en kanapé, var grevindens ka­ binet. Stuen lå jo også uden for havesidens enfilade. Og netop det at trække de personlige rum ud af enfiladen var en fordring, arkitekturtraktaterne be­ gyndte at stille i løbet af 1700-årene.78 Herved trak man de personlige rum bort fra det lange blik ned gennem enfiladens række. Grevindens sovegemak lå i et hjørne af bygningen, der afgrænsedes af pladsen og en lav portbygning. Fra sovegemakket kunne man nå et par små- rum i portbygningen: grevindens udrydskammer, det vil sige en slags pulter­ kammer, hvor der var en gammel lænestol, en kuffert og et gammelt skab, og en ammestue, hvor der stod en seng uden omhæng, et passende sovested for ammen tæt på børnenes mor. I selve grevindens sovegemak fandtes blandt andet otte stole med gyldenlæderbetræk, så også her er gæster til tider blevet inviteret ind.79 Sovegemakket havde vinduer ud mod pladsen og lå helt modsat grevens, der havde et vindue ud mod staldene; de to rum kunne dårligt ligge længere fra hinanden, og den ene kunne principielt have gæster, uden at den anden

Made with