MiraklernesTid_1700

Decorum og commodité 83 lagde mærke til det.80Mange ægteskaber var stadig rendyrkede fornuftsægte­ skaber. Der var dog også individuelle variationer i, hvordan man arrangerede sig, navnlig i den galante rokokotid, der gradvis blev mere og mere intim og sentimental. I Mokkes palæ var eksempelvis indrettet et fælles sovegemak for greven og grevinden.81 Når man var alene i de personlige gemakker, kunne man aflægge det ce­ remoniel, der var nødvendigt i paradelejligheden, og den æstetiske dannelse, som var knyttet til salonen. I de personlige gemakker havde affekterne et fri­ rum. Derfor var det her hen, man søgte, når man ikke længere kunne eller ville opretholde den beherskede facade. Det var ganske enkelt en konventi­ on, således som det fremgår, når månedsbladet Post-Rytter i forbindelse med dronning Louises ligbegængelse i 1721 meddeler, at kongen og det højkon­ gelige herskab ’’forføjede sig til hver sit Kammer udi stor Bedrøvelse”.82 For det afbalancerede parykklædte menneske oplevedes det som noget farligt at vise sine virkelige følelser for andre. Hvis man endelig skulle vise følelser, var de teatralske; man imiterede hinandens eksalterede latter eller gråd. Oprigtige følelser kunne ikke vises i det offentlige, men kun i det afsondrede og private enekammer. Sceneskift: palæernes "dégagements” Hvordan fungerede arrangementet med de adskilte lejligheder? Hvad nu hvis man opholdt sig i den personlige lejlighed, når en gæst, der skulle modtages i paradelejligheden, dukkede op? Når der kom besøgende, skulle tjenestefol­ kene meddele deres herre, at der var gæster, så han kunne komme på plads i paradelejligheden, inden den besøgende nåede op ad den store trappe og gennem enfiladen. Bevægelser, hvor man passerede uden om rum, hvori man ikke ville ses, lettedes i mange rokokopalæer af døre gennem den langsgående skillevæg, der forbandt de to rækker af rum mod henholdsvis gaden og ha­ ven. Dette skabte mere fleksible bevægelsesmuligheder i palæet - men hvad nyttede det, hvis greven var i stueetagen og gæsten på vej op ad trappen? Det ville stride mod al anstand, hvis den velærværdige greve kom halsende efter sin mindre fornemme gæst. Det afgørende hjælpemiddel til hurtigt at kunne veksle mellem de væ­ sensforskellige typer af sociale scener, som palæet var ramme for, var skjulte trapper og gange, der befandt sig mellem de to rækker af rum. Via disse indretninger, der med et fransk udtryk kaldtes dégagements , kunne tjenere hurtigt og uden at forstyrre andre nå frem til det sted, hvor de skulle betjene herskaberne. I Mokkes palæ kunne tjenerne eksempelvis via et dégagement nå fra vestibulen til sovegemakket eller grevens kabinet i stueetagen og melde