MiraklernesTid_1700

Thomas Lyngby

90

Henvisninger 1 Problemstillingerne i denne artikel er nærmere belyst i min ph.d.-afhandling: Måder at bo på. Indretning, liv, stemninger og bevidsthedsformer i danske overklasseboliger i byen 1570-1870, Aarhus Universitet 2006. 2 Marcus Rubin: Bidrag til Kjøbenhavns Befolkningsstatistik i Hundredaaret 1630-1730, Historisk Tidsskrift 5. rk., bd. III, 1881-82, s. 534, 542; Hans Chr. Johansen: En sam­ fundsorganisation i opbrud 1700-1870 (Dansk socialhistorie bd. 4), 1979, s. 79; Helge Gamrath: Residens- og hovedstad, Sv. Cedergreen Bech, Erik Kjersgaard & Jan Danielsen (red.): Københavns historie bd. 2: 1600-1728, 1980, s. 172f. 3 O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium bd. 6, 1884, s. 656; H.U. Ramsing: København­ ske Ejendomme 1377-1728. Oversigt over Skøder og Adkomster bd. 2, 1943-94, s. 51. 4 O. Nielsen som ovenfor anført, bd. 7, 1886, s. 34-36. 5 Kirsten Lindberg: Sirenernes Stad København bd. 2, 1996, s. 45. 6 O. Nielsen som ovenfor anført, bd. 6, s. 596; Knud Voss: Bygningsadministrationen i Dan­ mark under Enevælden, 1966, s. 115-168. 7 Vilh. Lorenzen: Københavnske Palæer bd. 2: Ældre Barokperiode. C. 1660-1730, 1922- 25, s. 1-20, 38-46. Ahlefeldts palæ indgår i dag som en del af Hotel d’Angleterre. Der er næppe meget tilbage af Bjelkes palæ, som lå, hvor i dag Magasin du Nord ligger. 10 Severin Løvenskiold måtte undervejs opgive det prestigegivende, men uhyre kostbare palæ- byggeri og overdrage projektets fuldførelse til Anna Sophie Schack, der indrettede en bolig til sin stedsøn Hans Schack og hans tilkommende, Ulrica Augusta Vilhelmine Mokke, en datter af Adam Gottlob Moltke, se Tove Clemmensen & Mogens B. Mackeprang: Chri­ stian IX’s Palæ på Amalienborg 1750-1906, 1956, s. 15-22; Thomas Lyngby: Boligens sen- timentalisering. Livet i aristokratiets og borgerskabets boliger i det 18. og 19. århundrede, Siden Saxo nr. 1, 2006, s. 12-23. 11 Sebastian Olden-Jørgensen: Christian V ’s og Frederik IV’s politiske testamenter, Historisk Tidsskrift bd. 96, 1996, s. 313-348. 12 Enevældens nye sociale orden tog først form med Christian 5. Under Frederik 3. henviste man stadig til, at stænderne havde overdraget magten til kongen, se Helge Gamrath: Kø­ benhavns Slot, Kristian Hvidt, Svend Ellehøj & Otto Norn (red.): Christiansborg Slot bd. 1, 1975, s. 48-166, s. 121. 13 Nils G. Bartholdy: Adelsbegrebet under den ældre enevælde. Sammenhængen med privile­ gier og rang i tiden 1660-1730, Historisk Tidsskrift 12. rk., bd. V, 1971, s. 577-650, Ståle Dyrvik: Truede tivllingriker 1648-1720 (Danmark-Norge 1380- 1814 bd. 3), 1998, s. 158-160. 14 Nils G. Bartholdy som ovenfor anført, s. 630. 15 Ibid., s. 606f; Ståle Dyrvik som ovenfor anført, s. 160. 16 E. Ladewig Petersen: Fra standssamfund til rangssamfund 1500-1700 (Dansk socialhistorie bd. 3), 1980, s. 396. 17 Nils G. Bartholdy som ovenfor anført, s. 584; Ståle Dyrvik som ovenfor anført, s. 159. Re­ viderede rangforordninger 1679, 1680, 1693, 1699, 1717, 1730, 1734, 1744, 1746,1808. Se også Peter Henningsen: Rang og titler klingre skal omkring mit navn som bjælder. Titu­ laturer, prædikater og patronymer i 1700-tallets Danmark, 1066 nr. 2, 2002, s. 11-24; Id.: I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark bd. 1, 2006, s. 305 (note 9). 18 Kong Christian den Femtes Forordninger og Aabne Breve 1751, s. 424-25. 19 Christoph Henrich Amthor: Collegium homileticum de jure decori eller En Videnskab, 8 Ibid., s. 21-38. 9 Ibid., s. 47-70.