MiraklernesTid_1700

Decorum og commodité

91

som lærer hvorledes mand i Omgiængelse med alle slags Folk maneerlig og vel-anstændig skal opføre sig, at mand ikke forarger andre, og ej heller bespottes af andre Folk, 1728, s. 67, 191. 20 Nils G. Bartholdy som ovenfor anført, s. 640ff; Peter Henningsen: I sansernes vold bd. 1, som ovenfor anført, s. 373f. 21 Kristof Glamann: Otto Thott’s uforgribelige tanker om kommerciens tilstand. Et national­ økonomisk programskrift fra 1735, 1966, s. 112. 22 Peter Flenningsen: I sansernes vold bd. 1, som ovenfor anført, s. 326-332. Det er et tanke­ vækkende træk ved 1683-forordningen, at begrebet ’’skikkelig” bruges om husenes og ga­ dernes indretning med en betydning, der synes synonym med sirlig. 23 Se f.eks. Christian Elling: Paraden. Kunst i enevældens Danmark, 1958, s. 198. Francke fortæller i sin anstandshåndbog, hvorledes man skal gebærde sig under en type af konversa­ tion, hvor man går frem og tilbage på gulvet i et rum, Hermann August Francke: En Nyttig og Nødvendig Anviisning til Velanstændige Sæder, hvorledes Man bør forholde sig skikke­ lig, beskeden, ordentlig og klogelig udi daglig Omgængelse med andre, paa Reyser, i Brev- Skrivning, og alle sine Forretninger og Handlingers Indrettelse, 1755, s. 71. 24 I Gyldenløves palæ blev store spejle brugt i salen, når den indrettedes til fest, seJulius Clau­ sen & P.Fr. Rist (udg.): Memoirer og Breve bd. XVII, 1905-27, s. 181 £ I 1700-årene blev spejle en permanent del af palæ-salenes indretning. 25 Jfr. Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark. Bidrag til den danske Stats politiske og kultu­ relle Udviklingshistorie 1750-1835, bd. II, 1903-19, s. 281; O. von Munthe afMorgensti- erne: Odd-Fellow Palæet i Kjøbenhavn (Det fhv. Grevelige Berckentinske Palais), 1926, s. 30; Hanne Raabyemagle: Christian VH’s Palæ - Amalienborg bd. 1, 1999, s. 271-276. 26 Ibid., s. 236-283. 27 Julius Clausen & P.Fr. Rist bd. XVII som ovenfor anført, s. 181f. Et andet eksempel på, hvorledes menigmand kunne fa adgang til festerne i de højeste københavnske cirkler, fin­ des i apoteker Claus Seidelins beskrivelse af et taffel på Københavns Slot nytåret 1721-22. Se Julius Clausen & P. Fr. Rist bd. XXII som ovenfor anført, s. 32. 28 Louis Bobé: Hoffester og Borgerliv, Julius Clausen & Torben Krogh (red.): Danmark i Fest og Glæde bd. 2, 1935-36, s. 184ff. 29 Sml. Hanne Raabyemagle som ovenfor anført, s. 91-96. 32 Fr. Weilbach: Charlottenborg. Historie. Opmaaling, 1933, s. 34. Et lignende bord fandtes på Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave, opført af Laurids deThurah 1734-38. Skikken med at spise en eremitage gik af brug på Frederik 5.s tid, bordet på Eremitageslottet for­ svandt før 1759, Claus M. Smidt: Eremitagen. Jagtslottets historie gennem tre hundrede år, Architectura nr. 8. 1986, s. 23. 33 Katie Scott: The Rococo Interior. Decoration and Social Spaces in Early Eighteenth-Cen­ tury Paris, 1995, s. 103-109. 34 Bettina Köhler: Die Stadt Paris und das Wohnhaus. Zum “Bâtiment Particulier” in der französischen Architekturtheorie von 1600-1750, 1994, s. 197 (note 45). 35 Christoph Henrich Amthor som ovenfor anført, s. 173. 36 Hermann August Francke: En nyttig og nødvendig Anviisning som ovenfor anført, 1755, s. 34f. 37 Gyldenløves palæ havde ingen vestibule. Men i det palæ, han indrettede i Norgesgade (Bredgade), efter at han 1699 havde solgt palæet på Kongens Nytorv, fandtes en vestibule. Om denne vestibule lå her fra begyndelsen, eller om den kom til, da palæet blev ombygget i 1720’erne, lader sig imidlertid ikke afgøre, se Vilh. Lorenzen som ovenfor anført bd. II, s. 56-70.1 rokokoens palæer var vestibulen en selvfølge. 38 Christian Elling: Amalienborg-Interiører. Christian VH’s Palæ 1750-1800, 1945, s. 19-25; 30 Julius Clausen & P.Fr. Rist bd. XVII som ovenfor anført, s. 194. 31 Christoph Henrich Amthor som ovenfor anført, s. 41-42, 73.