MiraklernesTid_1700

Decorum og commodité

93

61 Om paradesenge: Holger Rasmussen: Fra sengehalm til silkelagen, 1994, s. 57-64. 62 Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang som ovenfor anført, s. 42f. 63 Beletagen i Schacks palæ manglede de paradelejligheder, der almindeligvis fandtes i roko­ kopalæerne. Det eneste repræsentative rum på etagen var den store sal. Tilsyneladende hav­ de Schack ikke behov for en egentlig paradelejlighed, men kunne nøjes med en sal og et paradesoveværelse. 64 Ibid. 65 Ibid., s. 196. 66 Hermann August Francke som ovenfor anført, s. 36. Da apoteker Claus Seidelin i 1727 var i Paris, beså han bl.a. det indre af det kongelige lystslot Marly. I dronningens kabinet kunne han ikke dy sig for at røre ved det guldbroderede silkeforhæng, hvilket nær havde bragt ham i ulykke, idet den uniformerede vagt så det, og råbte Seidelin an med ordene: ’’Monsieur, hvorledes tør I understaae Eder at røre ved Dronningens Seng? Det er en Sag, som under Livs-Straf er en Duc og Pair af Franckerig forbuden”. Det lykkedes ham kun med nød og næppe at undskylde sig. Julius Clausen & P.Fr. Rist bd. XXII som ovenfor anført, s. 123. 67 Norbert Elias: Court Society, 1983, s. 52; Katie Scott som ovenfor anført, s. 105, 107f. 68 E.J.B. Rathery: Le Comte de Plélo un gentilhomme français au dix-huitième siècle, 1876, s. lOOf; Aage Friis bd. 1, som ovenfor anført, s. 52f. 69 Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark bd. 1 som ovenfor anført, s. 250; Aage Friis: Bern- storffske Papirer. Udvalgte Breve og Optegnelser vedrørende familien Bernstorff i Tiden fra 1732 til 1835 bd. 2, 1904-13, s. 548. Sml. Johan Fjord Jensen, Morten Møller, Toni Niel­ sen & Jørgen Stigel: Patriotismens tid 1746-1807 (Dansk litteraturhistorie bd. 4) 2. udg., 1990, s. 33-36. 70 Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark bd. 1 som ovenfor anført, s. 137-243. 71 Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark bd. 2 som ovenfor anført, s. 304-12; Johan Fjord Jensen, Morten Møller, Toni Nielsen & Jørgen Stigel som ovenfor anført, s. 36-39, 49. 72 Christian Elling som ovenfor anført, s. 16. 73 Carl Bruun: Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Insti­ tutioner bd. III, 1901, s. 189f. 74 Julius Clausen: Franske literater i København på Frederik den femtes tid, Historisk Tids­ skrift, 7. rk., bd. I, 1897-99, s. 40ff. 75 Odin Wolff: Tobaksturen og Assembleen for nogle og tredsindstyve Aar siden. Bidrag til et Skilderie af vore Bestefædres Sæder, Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab bd. II, 1812, s. 82-87 (oversættelse fra La Spectatrice Danoise, ou L’Aspasie moderne). 76 Denne indretning fremgår af et inventarium i Schackenborgs godsarkiv fra begyndelsen af 1760’erne. Inventariet er trykt i Tove Clemmensen & Mogens B. Mackeprang som ovenfor anført, s. 195ff (note 103). 77 Der har sandsynligvis været små retirader i tilknytning til sovekamrene i Schacks palæ; der har blot ikke stået noget af betydning, hvorfor de ikke er nævnt i inventaret. I Mokkes palæ findes vidnesbyrd om retirader ved grevindens sovegemak og grevens kabinet, Hanne Raa- byemagle bd. 1 som ovenfor anført, s. 323, 327f. 78 Bettina Köhler som ovenfor anført, s. 186. 79 Da inventaret blev ført, stod der ingen seng i sovegemakket. Højst sandsynligt er det ned­ fældet kort efter grevinde Ulrica Mokkes død i april 1763, Tove Clemmensen & Mogens B. Mackeprang som ovenfor anført, s. 46. 80 Dette svarede til indretningen af franske rokokopalæer, Norbert Elias som ovenfor anført, s. 49ff. 81 Hanne Raabyemagle bd. 1. som ovenfor anført, s. 323ff. 82 Louis Bobé som ovenfor anført, s. 192. 83 Bettina Köhler som ovenfor anført, s. 165, 199, 243. 84 Hans Jørgensen Hørning: Liden Moralsk og Politisk Bibel, Forestillendes et hver Guds