MiraklernesTid_1700

Op til Zions Glædesskare 97 Parteringen foregik ved, at den hovedløse krop blev afklædt, og som det første blev genitalierne skåret af og sammen med indvoldene, idet bugen som det næste blev sprættet op, lagt i en balje. Så blev kroppen delt i fire stykker med øksen, og det hele blev hejst ned på natmandens vogn. Parteringen af de henrettedes kroppe var stærk kost for nogle, og da Struensees ’’bagfjerdinger” blev firet ned fra skafottet med et reb, som var bundet rundt om anklerne så fødderne stak i vejret, ”var det især et ubehageligt Syn”.6 Hele seancen var dog ikke mere væmmelig, end at store dele af det tusind­ tallige publikum fulgte med rakkervognen til Vestre Fælled, hvor kroppene blev stejlede. Også her flokkedes de pyntede unge damer for at se de udstil­ lede, bloddryppende kropsdele i solskinnet! Blandt de kjoleklædte beskuere den dag på Vestre Fælled taltes også Balthasar Munter, sognepræst til Skt. Petri kirke. Han havde været Struensees skriftefader i fængslet - ligesom også Brandt havde haft en skriftefader i Holmens provst, Jørgen Hee. Præsterne havde også spillet en rolle under henrettelsen og var fulgt med op på skafot­ tet i den hensigt, til det sidste at holde de dødsdømte fast på deres i forvejen afgivne trosbekendelse. Et par måneder efter udgav begge præster hver deres beskrivelse af, hvordan de havde formået at omvende de dømte, der i brede kredse fremstod som gudløse og notoriske vellystninge. Men Munter og Hee forsikrede, at Struensee og Brandt var gået deres død i møde optændt af troen på Jesus Kristus som deres frelser. Begge bøger blev internationale sæller­ ter.8 Med særlig fokus på M tinters bog om Struensee har det lige siden været heftigt debatteret, hvor troværdig disse omvendelser var. Jeg vil nedenfor ven­ de tilbage til spørgsmålet, men indledningsvis slå fast, at der for så vidt ikke var noget at diskutere angående omvendelsen, for den stod i loven! Det var Kirkeritualet af 1685 der pålagde præsterne at sørge for, at den, der var dømt til døden, besteg skafottet som en genfødt kristen. Vedrørende Struensees omvendelse og Miinters bog om sagen, har Jens Glebe-Møller i 2007 leveret en kyndig analyse af Oplysningstidens filosofi­ ske og teologiske positioner, som de kommer til udtryk gennem omvendel­ seshistorien.9 I det følgende vil jeg imidlertid anlægge et - i hvert fald for en umiddelbar betragtning - mere prosaisk perspektiv ved at betragte omvendel­ sen først og fremmest gennem samtidige skillingsviser. De giver os et indblik i, hvordan den almindelige befolkning forud for henrettelsen fik præsenteret historien om Struensees og Brandts omvendelser. Det var nemlig ikke pastor Munter, selv om stort set hele Struensee-litteraturen giver det indtryk, der med sin beskrivelse var den første til at udbasunere Struensees omvendelse. Hans bog var i realiteten blot en demonstration af et allerede vedtaget dog­ me.