KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 115 - Medlemmer, som paa Grund af Alder og Trang ikke længere se sig i Stand til at be* tale Medlemsbidraget, kunne af Bestyrelsen fritages herfor, uden at tabe Retten til at nyde de med Lauget forbundne Understøttelser, naar de til den Tid have været bidragydende i 20 paa hinanden følgende Aar. Bestyrelsen er dog ikke bunden til denne Tidsgrænse, men kan under særlige Trangsforhold understøtte efter et kortere Aaremaal. § 10. Malermestere her i Landet kunne under et midlertidigt Ophold i Staden paa de sædvanlige Mødeaftener indføres som reisende Medlemmer og deltage i Sammenkomsterne uden Vederlag. Det paaligger Bestyrelsen ved saadanne Leiligheder at sætte Vedkommende ind i Laugets Forhold samt yde fornøden Veiledning i faglige Spørgsmaal, om dette maatte ønskes. § 11. Laugets Regnskab føres i to Afdelinger. Den første omfatter Administrationsfon* det, som den 1. januar 1889 udgjorde 4000 Kr. i Obligationer og 40 Kr. 80 Øre kontant. Hertil lægges Renteindtægten og Halvdelen af den aarlige Medlemsindtægt og andre hertil henhørende Beløb. Alle med Lauget forbundne administrative Udgifter udredes af denne Afdelings Midler. Til anden Afdeling henhører Understøttelsesfondet, som den 1. Januar 1889 havde en Beholdning af 2000 Kr. i Obligationer og 741 Kr. 65 Øre kontant. Hertil lægges ligeledes Renteindtægten og den anden Halvdel af Medlemsbidraget samt hvad der iøvrigt kan tilflyde Fondet som Gave eller extraordinær Indtægt. A f dette Fonds Midler udredes de til trængende Medlemmer bevilgede Understøttelser, Friboligernes Vedligeholdelse samt andre i Forbindelse hermed staaende Udgifter. Et særligt Regnskab for det af Malerlauget stiftede Svendelegat, føres overensstemmende med de for Legatets Administration vedtagne Bestemmelser. § 12. Naar Understøttelsesfondets Formue har naaet en passende Størrelse og Forhol* dene egne sig dertil, skal Bestyrelsen i Forening med Repræsentantskabet tage under Over* veielse, om Erhvervelsen af en Eiendom kan være fordelagtig for Lauget, og en saadan med Tiden kan indrettes til Friboliger for trængende Medlemmer og Enker. Naar dette Tilfælde foreligger, skal et motiveret Forslag med nøiagtig Beregning forelægges til Generalforsamlin* gens Godkjendelse, hvorefter der af samme vedtages Regler for Administrationen af Eien* dommen, der for bestandig skal være Malerlauget tilhørende. § 13. Med Generalforsamlingens Samtykke kan Laugets rentebærende Formue og Legat* midler anbringes i denne Eiendom mod første Prioritets Panteret og 4 pCt. Rente. Herfra undtages dog de Midler, der ifølge fundatsmæssig Bestemmelse kun maa bestaa i rentebærende Værdipapirer. Med Eiendomserhvervelsen og Friboligers Oprettelse skal den kontante Understøttelse som hidtil bibeholdes for dem, der ikke opnaa Fribolig. § 14. Enhver Begjæring om Understøttelse forelægges for Bestyrelsen og Repræsentant* skabet, som tager afgjørende Beslutning om disses Størrelse og Varighed. Bortgivelse af Fri* bolig og Legater skeer efter de for disse hidtil gjældende Bestemmelser, og skal ved Opret* teisen af nye, Stifternes Beslutninger fuldbyrdes. § 15. Generalforsamlingen har den høieste Magt og Myndighed i Laugets Anliggender; kun den kan give, forandre eller ophæve Lovene. Gyldig Beslutning hertil kan kun op* naaes, naar mindst Halvdelen af Medlemmerne er tilstede og deraf to Trediedele stemme for Forslagene. Naar en Generalforsamling ikke er beslutningsdygtig, skal med fjorten Dages Varsel en ny Generalforsamling kunne tage Beslutning, uden Hensyn til de Mødendes Antal, dog kun med nævnte Majoritet af to Trediedele af de Tilstedeværende. Afstemningen foretages ved

Made with