KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 4 - Samm ensæ tn ingen af den nye Bestyrelse foregaar ud en store Vanskelig* heder, id et den nye O ld erm and s tidligere M ed arb ejd ere i Bestyrelsen, Bi* sid d ern e: Victor Hansen, E. Piesner Jacobsen og M. P. Svendsen, v edb liver at fungere m ed Lauritz Hansen som nyvalg t B isidder, og m ed dem sam* arbejd er O ld e rm an d V ilh. H an sen i go d Forstaaelse. D e t er disse fire B isiddere, der sammen m ed V ilh. H an sen fører Maler* lauget videre frem og lø fter den A rv, som d e t S tegemannske Regime har efterladt. O pgav en er ikke le t; th i der er G æ rin g overalt saavel in d en fo r Mester* som Svende*O rganisationerne. Malerne er som b ek end t livlige Folk — M estre saavelsom Svende, stæ rke i D eb a tte r og D isku ssion er, og navnlig er de 12 M estre, der af Medlem* merne er valgte som R ep ræ sen tan ter 1901—1903, m eget m ynd ige M æ nd , der skarp t forsvarer M ed lemm ernes Interesser paa P len arm øderne. D e staar del* vis i O p p o sitio n til O lderm anden , hvo rved der ofte op staar stø rre eller min* dre U overensstemm elser, som do g i Regelen bilægges, selv om der m angen en G an g staar G n iste r af F lintestenene. R ep ræ sen tan tskabet bestaar af følgende M e s tre : Axel Andreasen, Alb. Christensen, Chr. Christiansen, Ludvig Dyrberg, Hans Hansen, A. C. Kuhi, Emil Knudsen, Herman Petersen, N. P. Rasmussen, A. Strunge, Vald. Schmidt og Johan Thomsen. M ed det 20. A a rh u n d re d e var der overalt op staaet K rav om Reform er paa alle Om raader inden fo r H a a ndvæ rke rstand en , og denne Reform*Iver havde nu ved A arhund rede*Skiftet naaet M alerlauget. Lønkam pene ind en fo r Faget i 1898 og 99 havde m edført, at der var sket sto r T ilg ang af nye M ed lemm er til Lauget. D isse tildels yngre M æ nd , der havde væ ret M ed lemm er af Fagforeningen før deres Ind træ d else i Lauget, havde en anden O p fattelse af en faglig Mester=Sammenslutning end Laugets æ ldre M edlemm er. D e unge M estre fandt, at Lauget væ sentlig var en u n d e rstø tten d e og selskabelig In stitu tion , der tog for lid t H en syn til M ed lemm ernes faglige Interesser. D e ønskede store Fo rand ring er i Laugets Ledelse og Adm inistra* tion og k ræ vede disse gennem ført g run d ig t og om fattende. D en fra F o rtid en fulgte Fo rretn ingso rden , hvorefter O ld erm and en per* son lig førte Laugets ret om fattende K o rrespondance og Jo u rn a l, sam t at æ ldste B isidder, der i C. F. Stegemanns F u n k tio n stid var V icto r H an sen ,