KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 6 - 1577 antages den belgiske Maler Hans Kniepev til at udsmykke Kron* borg med en Række vævede Tapeter. Den 5. Januar 1578 ansættes han som kongelig Maler paa Kronborg. I aarlig Løn tilsikres der ham 100 Daler og en Hofklædning samt desuden særskilt Betaling for hvert Stykke Arbejde, han blev færdig m ed1). I Løbet af de følgende Aar udfører han Tegninger til en hel Række Tapeter, bl. a. til de Portrætter af danske Konger, der nu opbevares paa Nationalmuseet i Kjøbenhavn. Det er en Selvfølge, at der foruden Hans Knieper var Arbejde for en Række andre Malere. Af de endnu bevarede Regnskaber kender vi Navnene paa en Del af disse og erfarer Arten af deres Arbejde. Da det kan have sin Interesse at se, hvad Datidens Malere udførte, skal der her efter F. R. Friis anføres nogle Uddrag af Regnskaberne for Kronborgs Opførelse. 1579 faar Mikkel Maler 2511/2 $ danske for Strygning af det store Hus med Linolie og Blyhvidt. 1579 paatager samme Maler sig at male »Dækselet« over den lille Sal stykkevis udi Tavler å 7 Dir. med Tillæg af Guld, Sølv, Farve, Linolie og Fernis m. m. 1582 havde han »overstrøget Prædikestolen med Fernis og forgyldte Bog* staver, stafferet Orgelværket, alle Stole, Bænke og Paneler oven og neden i Kirken«. 1583 udbetales der ham 500 Dir. for at have malet, forgyldt og stafferet »Texelet« paa den store Sal med eget Guld, Sølv og Oliefarve samt for at have »friseret rund t omkring paa Væggene under samme Texel med Forgyldning og Farve«. Samme Aar faar W u l f Maler 30 Daler for Fernissering af 6 Skabe og 57 Daler for Strygning af 19 Vindueskarme, udentil grønne og indentil gule. Endvidere nævnes Corneliss Gretter og Hubert Leyness, der »udkastede Rym« til Brug for Stenhuggerne. De fik hver 1 $ om Dagen. 17. August 1584 faar Claus Jansen Bestalling som Maler paa Kronborg med en aarlig Løn af 100 Dir. og 4 l/2 Dir. maanedlig i Kostpenge. 1584 indkaldes Peter Meyer og maler s. A. Bænke, stafferer en Dørgericht i den store Sal og udfører et »Tavleværk« sammesteds m. m. De to sidste Malere forfærdiger endvidere de følgende Aar en stor Del Arbejde, bl. a. i Kirken. Efter Hans Kniepers D ød 1587 ansattes Heribrech Leymeyers som Maler og Tapetserer. *) F. R. Friis: Samlinger til dansk Bygnings* og Kunsthistorie. Kbhvn. 1872—78, p. 306.

Made with