KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 27 - Faveur / hvor Kronborg / Frederiksborg mot Himmel stræber / hist Mikkel Mahler var Dekorateur / dett sidste Slott bleff mahlt af Christian Weber on Oc begge straaler de ij Farver*Guld / oc speiler sine Spir saa skiønt i Vandet / ja / Mahler*Faget var Vi althid huld / Men een Ting haffuer I glemt imellem andet / oc det er Lustighed ij festligt Lag / lidt munter Skiemt / som Sindet uederqueger / Et godt Humour oc effter traffle Dag / Thid efter anden Klang af fyldte Bæger w Du giæve Oldermand er for nerveus / aff trafl Beregnen och af anden Plaque / du falder hen i Grupplen oc i Døss / saa var ey Handwærgsmand ij fordums Dage ^oo En Slump af Laugets Mestre udi Rang / vill Jer med Lust oc Løyer ammusiere / oc gifve en Comoedie oc Sang / prøv nu om I dem kunne applaudiere! Thi bjude oc befähle Vi da nu / att muntert Vid oc Spas skal flux florere /' i Mahlerlauget her oc kom ihu / att Vi var vante till ett Folk regiere Lad Glædens Bølger høit ij Salen gaa / Lad Liff / Begeistring følge med i Laget «30 Naar Skiæmt oc Alvor Hand ij Hand kann gaa / da voxer Lycken ochsaa frem ij Faget.« Dette første Forsøg paa at føre Begivenheder fra Laugets indre Færd frem i Rampens Lys falder i god Jord hos Tilskuerne, der væsentlig bestaar af Laugsmestre med deres Familier samt Delegerede fra Centralforeningerne i Jylland og Østifterne. Man morer sig kosteligt over at se ind ad sine egne Vinduer og den harmløse Maade, hvorpaa Oldermandens, Bisiddernes og Laugsskriverens smaa Lyder fremstilles, vinder absolut Bifald. Ideen til denne første Komedies Opførelse opstaar hos Forfatteren C. V. Holsøe, efter at nogle af Laugets mere eller mindre begavede Poeter i en Aarrække ved de aarlige Skovture har behandlet Aarenes aktuelle Begiven* heder i satiriske Viser og Sange, der ikke altid var lige harmløse, men mor* somt illustrerede af Wiener Nielsen og ThomasHansen. Efter Nytaar 1904 fremkommer Tanken om at give den lokale Satire Form af et Skuespil i Smag med Studenterkomedierne, og ligesom disse spillet af Dillettanter. Naar Prologen fremsiges af Christian den IV, sker det, fordi denne Konge gav Malerne deres første Love (Skraa’er). I Komedien bliver den daværende Bestyrelse kopieret saa naturtro som muligt, endogsaa Navnene anvendes, kun med Omskrivning af Fornavn og Efternavn. Den Lykke, Komedien gør, skyldes væsentligt de spillendes Lyst og