KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 30 - arbejdelse af de nye Loves ændrede §§, og med Udarbejdelse af Regler for den faglige Afdeling paa en ny og bedre Maade. Herved stilles i særlig Grad Krav til Oldermandens Kræfter og Udhol* denhed. Næsten daglig afholdes der Møder og Konferencer navnlig angaaende Forstaaelsen og Anvendelsen af Prislistens Punkt 9. (Jfr. Punk t 10 i nuværende Prisliste.) Men til dette daglige Slid med Diskussioner og Meningsudvexlinger slaar Vilh. Hansens Kræfter ikke til, særlig fordi det Firma, hvoraf han er Med* indehaver, med Rette lægger Beslag paa en stor Del af hans Arbejdskraft og Tid, og ogsaa lejlighedsvis er interesseret i hans Afgørelser som Oldermand! Nogle Rejser til Syden styrker for en T id hans Kræfter, men kun for en Tid. En stærk tiltagende Nervøsitet, som han har paadraget sig ikke mindst i Organisationens Tjeneste, nøder ham til den 7. November 1905 at nedlægge sit Hverv som Oldermand for Malerlauget i København. Denne Beslutning modtages af alle hans Laugsbrødre og Venner med Beklagelse. Han var Idealet af en Oldermand, ærlig, redebon og ridderlig i al sin Færd som Maler og Menneske! Da han for sidste Gang staar paa Talerstolen som O ldermand udtaler han: »Det er 20 Aar siden, jeg valgtes ind i Repræsentantskabet, og jeg tør vel uden at være ubeskeden mene, at jeg i den T id er bleven stærkt be* nyttet, og villigt har paataget mig Arbejdet, naar mine Kolleger har ment, jeg egnede mig for Udførelsen. De vil mindes, at Forholdene har været særlig vanskelige i den Tid, jeg har fungeret som Oldermand, jeg tror ikke, der gennem de Hundrede af Aar, Lauget har bestaaet, har været en mere brydsom Tid. Jeg kan der* for ikke tage Afsked med Dem paa bedre Maade end ved at ønske, at Lauget maa gaa en god og lykkelig Fremtid imøde. Men dette kan kun vindes ved gensidig Forstaaelse af Laugets Opgaver, og ved at den Enkelte lærer at se bort fra sine egne Ønsker og Interesser for det heles Vel. N u har jeg kun tilbage at sige Malerlaugets Medlemmer Tak for den Tillid, De gennem mange Aar har vist mig. Jeg vil haabe, at den Brydning, vi for Tiden er inde i, maa føre os frem, saaledes at der kommer bedre Tilstande for alle Malermestre. Jeg havde haabet at kunne været med til at bringe noget godt frem, og jeg vil haabe, at det maa lykkes for d ’Herrerat bringe alt til en heldig Løsning til Gavn for Alle!« — — — —