KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 36 - Der arbejdes i denne Periode roligt og sagligt paa Laugets Udvikling. Forslag fremkommer om Inddeling af Byen i Kredse med Kredsformænd, der skal paavirke Laugsmedlemmerne til at vise Interesse for alle Laugsspørgs? maal. Endvidere søger man i Forening med Fagforeningen at hæmme det Forbundter?Uvæsen, som enkelte Mestre forsøger at praktisere. I Forholdet til Fagforeningen kommer der mere Ro og Fordragelighed, hvilket særlig kommer frem ved Fagforeningens 25 Aars Jubilæum 20. November 1906. Ved en stor Festlighed i denne Anledning, hvortil Oldermanden for Lauget, Formændene for Malernes Understøttelsesfond, Malerforeningen og Voldgiftsretten er indbudt, finder det gode Forhold mellem Organisationerne et smukt U d tryk ved, at Fagforeningen skænker en Gave paa 2000 Kr. til Malernes Understøttelsesfond (Stiftelse for Svende og Mestre). Ved samme Lejlighed udkommer fra Malernes Fagforening et af C. M. Loldrup udar? bejdet Festskrift, der paa en særdeles grundig Maade skildrer Fagforeningens Kamp gennem de 25 Aar. Mere og mere konstateres det, at Laugets nye O ldermand Claus J. Olsen saavel overfor Arbejdsgiverforeningen som overfor Fagforeningen for? staar at gavne sit Laug ved at »fire« lidt hist og her for derved at opnaa Fordele for Laugets Medlemmer. Adskillige Gange maa han i de første Aar af sin O ldermandstid værne Lauget mod »Diktatur«, navnlig fra først? nævnte Forenings Side. Denne er uvillig stemt overfor den mellem Maler? lauget og Malernes Fagforening indgaaede Garanti?Overenskomst, der anvendes mod usolide Byggespekulanter. A t Lauget efterhaanden vinder Terræn for sin faste Fioldning i denne Sag er en Kendsgerning. 25. Februar 1907 holder Lauget Vinterfest i Prins Vilhelms Palæ. Ved denne Lejlighed opføres en af C. V. Holsøe skrevet Farce i 2 Akter. Den kaldes »Enden paa Visen«, hvori med stort Lune frem? føres M inder fra Ungdomstidens sorgløse Rejseliv i fremmede Lande. Der oprulles Billeder af den lystige ungdomsfriske Tilværelse, som glade danske Haandværkere fører i Vandreaarene, medens de samtidig med Flid og Virke? lyst uddanner sig i faglig Flenseende, hvilket jo er Formaalet med deres Rejser i Udlandet. Men ogsaa indenfor Landets egne Grænser bør den faglige Ledelse have Øjnene aabne for de unges Uddannelse; thi deraf afhænger Fagets Fremtid. Og skal et Fag udvikles og vokse sig stærkt i Dygtighed maa det