KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

eller den velbaarne Adelsmand eller velfornemme Borger, der har ladet sig forevige af Malere udenfor Kunstens Rangklasser. Naturligvis maatte Antallet af de Malere, der ikke gav sig af med selv* stændig Komposition, efterhaanden tage til, idet Trangen til Haandværkere maatte være langt stærkere end til Kunstnere, og denne Sondring mellem Kunst og Haandværk, begyndt i det 16., fuldendes lidt efter lidt i Løbet al det 17. Aarhundrede, hvorved det dog ikke bør glemmes, at Kunstmalerne stadig udgik fra Malerhaandværkernes Rækker og fik deres første Uddannelse hos dem. I social Henseende har Adskillelsen mellem Kunst og Haandværk sikkert endnu ikke haft væsentlig Betydning. De faa Kunstmalere, der skilte deres Interesser fra Haandværkets og dyrkede den frie Kunst, var yderst faa, alene af den Grund, at det saa at sige kun var Fyrstehofferne, der kunde byde dem Arbejde og Underhold. Økonomisk set betyder Dannelsen og Væksten af en Malerhaandværker* klasse derimod det, at Haandværkets Dyrkere har slaaet Rod i Samfundet. Malerhaandværket er fra en Luxusbestilling bleven til et borgerligt Erhverv, som alle maa bruge. Maleren behøver ikke længer at drage fra Sted til Sted for at tilbyde sin Arbejdskraft. Han kan nedsætte sig som fast bosiddende Haandværker, og det er Kundernes Tur at komme til ham. Selvfølgelig kunde dette kun ske i nogenlunde velbefolkede og nogen* lunde velhavende Byer. For Danmarks Vedkommende blev der af denne Grund for lange Tider kun Tale om en By, nemlig Hovedstaden: Kjøbenhavn1). Fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede ser vi imidlertid ogsaa her frem* staa en ret talrig Malerklasse. Det kunde ikke være andet, end at baade Christian IVs og den velhavende Borgerstands mange Byggeforetagender maatte give meget Arbejde, og Arbejde, der for de enkelte Mestres Vedkommende i Hovedsagen maatte være saa temmelig ensartet. Heraf skabtes mellem de enkelte et Fællesskab i Interesser, baade udad til og indad til, overfor Kunderne og overfor Svendene, i Forholdet til Øvrig* heden og til Fæller andetsteds. Regner man saa hertil Lighed i Dannelse og Færdighed, Ensartetheden i økonomisk og social Stilling, vil det forstaas, at med alle disse Forhold var Grundlaget for Dannelsen af et Laug givet.

*) Først i det 18. Aarhundrede fik Odense og A a lb o rg M alerlaug. D isse Byer sammen med Kjøbenhavn er de eneste, der opnaaede at faa Haandvæ rket organiseret.