KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

D EN 18. SEPTEMBER 1910 afgaar Laugets tidligere Oldermand VilhelmHan= sen ved Døden. En af Laugets bedste Mænd, som til det sidste be* varede Interessen for og Kærligheden til Fag og Laug! En Dygtighed paa mange Omraader, mild og elskværdig som Kollega. Laugsbrødre samles i stort Antal om hans Baare, og Laugets Blad bringer nedenstaaende stem* ningsfulde Digt, skrevet af C. V. Holsøe:

O TILLE, stille! - ej din K lage Bruse vildt som H a vets Skum. D er er tyst, naar L øvet falder I N aturen s Kirkerum . Læg paa Sorgens Streng Sordinen A t den faa r en dæm pet K lan g: D et er en a f vore egne, Som vi følge sidste Gang. P lukker B lom ster, — fletter K ranse Væd dem m ed din Taares Dug, A lle E fteraarets Farver Strø vi ud m ed stille Suk. Vi vor florbehængte Fane Som har fu n det H vilen s Fred. Ja, han var ju st en a f vore, En, hvis N avn har lødig K lang, — D erfor til en Tak at bringe Føle alle H jerter Trang. L ad os flokkes om hans Baare, H øje, Lave, Gamm el, Ung, — M edens L øvet g y ld en t falder I N aturen s Kirkerum . Sænker i Æ rbødighed: D et er en a f vore egne,