KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 10 - Vi tør gaa ud fra, at Malerne, ligesom andre Haandværk1), har fremsat deres Ønsker for Øvrigheden. Desværre ved vi ikke nu, hvad disse er gaaet ud paa, men Sandsynligheden taler for, at man har forlangt adskilligt mere, end der kunde opnaas. En Gang i Løbet af Aaret 1622 er da den nye Skraa udkommet, hvor* ved Lauget fik fast Grundvold at bygge paa. Uheldigvis ær denne, som foran bemærket, ikke bevaret, men da alle de i dette Tidsrum udstedte Skraaer er ens, er det tilladeligt at gaa ud fra, at Malernes er affattet efter den givne Recept. Vi kan derfor, udenattage meget Fejl, paa Grundlag af de andre Laugs Skraaer, angive Hovedreglerne i Malerlaugets Vedtægter. Det, der betones stærkest er: O rd en og K on tro l. Øverst tronede Borg* mester og Raad, der havde udstedt Skraaen, og som skulde overvære alle Laugsmøder ved en Raadmand. Møderne skulde holdes »paa fastende Stevne og foruden al Drik ogGæstebydelse«. I Spidsen for Lauget stod en Older* mand, der virkede et Aar. Til hans Bistand valgtes af Lauget aarligt to H o s s id d e r e , af hvilke den ene, efter Magistratens Valg, afløste Oldermanden, naar hans Virketid var udløben. Den, der vilde indtræde i Lauget, havde at betale 1 ungarsk Gylden til den Stues Leje, »hvor Sagerne af Oldermanden og hans Bisiddere mellem Mestere og Svende forrettes«, og desuden 1 Dir. til Oldermanden og 1/2 Daler til Skriveren, samt endelig et vist Beløb til Lauget, 4 eller 6 Dir., »efter* haanden som han kan dem fortjene«. Deraf skulde den ene Halvdel tilfalde »Laugets Bygning og Forbedring«, og den anden gaa til Understøttelse af Laugets Fattige. En Gang om Ugen skulde Oldermand og Hossiddere forsamles for at afgøre Tvistigheder mellem Mestre og Svende, eller hvad der ellers kunde foreligge, »dog al deres Sammenkomst at ske foruden Drik«. Endvidere findes en Del Bestemmelser om det gensidige Forhold mellem Mestrene. Alle skulde give deres Svende samme Løn, ingen maatte gaa den anden i Arbejdet. Alle Mestrene skulde saavidt muligt være lige i økonomisk Henseende. Derfor bestemmes, at ingen maa arbejde mere end selvfjerde. Endelig ordnes Mestrenes Forhold til Svendene. Der indføres skrap Kom* mando. Ingen Svend maa forlade sin Mesters Arbejde i Utide; holder en

J) K u n de af Snedkerne og Væ verne forfattede »V ilkaar« er bevarede.