KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

I I I . A R T IK L E R N E af 1684 var altsaa de Regler, Malerlauget fremtidigt skulde leve j L A . under. Læser man dem igennem, efterlader de det Indtryk, at Lauget vel kunde være tilfreds med dem. De gjorde jo efter nogle Aars Lovløshed atter Malerne til en priviligeret Klasse, gav dem Ret til med Politiets Hjælp at eftersøge og fængsle Fuskere og Bønhaser, skærpede Mestrenes Autoritet over* for Svendene, kort sagt indførte ordnede Forhold paa alle Omraader. Det saa saaledes ud til, at alt skulde blive ved det gamle, men det var kun tilsyneladende. Thi det, den nye og regeringsdygtige Enevælde vilde, var i Grunden ikke Laugenes Blomstring. Til Tider havde det endog haft LJdseende af, at man ganske vilde have dem ophævet. Naar Regeringen allige# vel endte med at holde paa Laugsvæsenet, saa var det, fordi den derigennem mente at have et Middel til at faa »Orden og Skik« paa Haandværket. Man troede ud fra den da herskende Merkantilismes Grundsætninger, at Landets Produktion maatte styres fra oven, og at man kunde hjælpe paa den ved Love og Forordninger, naar der var et eller andet i Vejen. Paa den Maade fremmedes det heles vel bedst. Alt og Alle skulde regeres af den faderlige Enevælde, der stedse var villig til at lytte til sine Undersaatters Klager og rette, hvad rettes kunde. Dette Styrelsesprincip havde imidlertid den Ulempe, at det let blev til et LJndtagelsens Regimente, der hvert Øjeblik kom bort fra al gældende Regel. Det kunde vanskeligt undgaas, at en Naadesbevisning mod en, blev en Uretfærdighed mod en anden; der kom en Mangel paa Følgerigtighed i Styrelsens Fremfærd, saa det til Tider var vanskeligt at vide, hvor man havde den. 2

Made with