KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 20 -

Udsigende af Kjøbenhavns Magistrat, der stedse var Laugene en tro Forbunds* fælle, gik Udstedelsen af »Fribreve« for sig i Tusindvis. Værst blev det dog med Fuskere og Frimestre efter Branden i Kjøben* havn 1728. For at faa Byen hurtigt genopført udstedte Regeringen et stort Antal »Fribreve«, saa Laugene efter deres eget Sigende saa den visse Ruin i Møde. En Kommission nedsattes 1731 til at undersøge Sagen. Resultatet kom dog først 8 Aar efter i en kgl. Resolution af 28. April 1739, der lovede at der for Fremtiden ikke skulde blive flere Frimestre, et Løfte, som dog ikke blev strengt overholdt. Flvem kan under disse Omstændigheder fortænke de stakkels Laugs* mestre i, at de, naar det var muligt, søgte at komme disse Fuskere, der øde* lagde Flaandværkernes Udbytte og Anseelse, til Livs. Man har nu saa lang Tid efter lidt vanskeligt ved at forstaa det store Apparat, der sattes i Gang for denne Jagts Skyld. Ikke færre end Oldermanden, et Par Bisiddere og Politibetjente maatte til for at arrestere den Skyldige. Saa fulgte Retsmøder, ikke en, men to, tre Gange. Flavde en Oldermand mange af den Slags For* retninger, og til Tider kunde han have en saadan hver eller hveranden Dag et Par Maaneder igennem, vil man forstaa, hvilket uhyre Besvær og hvilket Spild af Tid, der var forbunden hermed. Og naar saa Fangsten endda havde været derefter, men som Regel var det kun en arm aftakket Soldat, en garn* mel Matros eller en aflægs gift Svend, der møjsommelig og saa skjult som muligt søgte at fuske sig til en tarvelig Fortjeneste til Underhold af Kone og Børn. Men Skaden maa have været ualmindelig dyb, ellers bliver den Liden* skab, hvormed Kampen førtes, uforstaaelig. Anstrængelserne nyttede dog ikke noget, Fuskerne og Frimestrene blev talrigere for hver Dag, der gik. Og lykkedes det ogsaa ret ofte at fange dem, saa var det ikke sagt, at de havde noget at betale Bøden med, thi Ulykken var, at den, der havde benyttet Fuskeren, ikke kunde rammes af Loven. Pivor stor en Foragt en ærlig Flaandværker end nærede mod en Fusker, saa havde han dog for det meste ikke noget imod at benytte sig af en saadan, naar det var til Arbejde, der laa udenfor hans eget Fag. Der synes i den Henseende at have været liden Samfølelse hos den kjøbenhavnske Flaandværkerstand, thi det var for en stor Del den selv, der opholdt Fuskerne. Skulde en Facade males, et Plankeværk rejses, en Mur