KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 21 - spækkes, ja saa kendte man altid en eller anden gammel Fyr, der for en ringe Penge kunde paatage sig Arbejdet. Det var billigere end at gaa til en Laugsmester, og man udsatte sig jo ikke for noget. Det er for at ramme denne Trafik, at Malerne, ved kgl. Resol. af 22. Decbr. 1744, bekendtgjort ved Politiplakat af 11. Januar 1745, fik udvirket, at ikke blot Fuskeren, men ogsaa den, der brugte ham, skulde straffes. Laugets Kamp mod uberettiget Indgriben indskrænkede sig dog ikke til Fuskerne. Ved Siden af førtes der en stadig Grænsestrid mod de Fag, hvis Arbejde let kunde friste til at gribe ind i Malerhaandværket. Det gjaldt Blikkenslagerne, der dristede sig til at male Tage og Tag* render, Billedskærerne, der selv malede og forgyldte deres udskaarne Arbej* der, og det gjaldt Glarmestrene, der ligeledes hvert Øjeblik gav sig af med Forgyldning. Omvendt klagede Glarmestrene over, at Malerne kittede Vinduer og paa anden Maade forgreb sig paa deres Rettigheder. Det kom en Gang imellem til Retstrætter, og der indgaves klagende Børn skrifter til Magistraten om Værn for Laugsprivilegierne. Bitrest førtes Kampen dog mellem Malere og Murere. Efter Artiklerne af 1684 havde Malerne Eneret til at male med Olie# og Limfarve indeni og udenpaa Husene, men Murerne omgik denne Bestem* melse ved at lave Farverne om til Vandfarver og male allehaande Orna* menter paa Facaderne, hvad der naturligvis var en stor Fornærmelse mod Malerne. Der udspandt sig en lang Retstrætte, der endte med en Højesteretsdom af 24. Marts 1748, hvorved det paalagdes Murerne at »entholde sig fra Orna* menter og Architraver med Farve udenpaa Husene at sætte«. Hermed var Malerne dog ikke tilfredse. De vilde have Murerne til helt at holde sig fra »Couleurer«. Det var noget, Murerne efter deres Mening ikke havde Forstand paa. I et Andragende til Magistraten fremstilles, hvorledes Murerne »anstrøg« Træværk saaledes, at det straks var Forraadnelse under* kastet og »ei den halve Tid kan have Bestandighed«. For at Indbyggerne imidlertid ikke skulde komme i for stor »Depence« tilbød Malerne at stryge Facader for den samme Dagløn, der betaltes til Murerne. Andragendet, der er afgivet den 5. Maj 1749 og underskrevet af Oldermanden Nic. Hin tze samt 8 Mestre, ender med følgende rørende Udgydelse: »den gode Gud kan