KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 23 - Malerlauget holdt dog stadigt p^a, at /»Skildrekunsten« hørte til dets Rettigheder, men uden noget heldigt Resultat. Hvor man kunde komme af Sted dermed, blev der gjort, hvad gøres kunde for at holde vedkommende Desertør indenfor Rækkerne. Interessant er den Sag, Lauget 1755 førte mod den senere Landskabsmaler Jens Lund. Han var den Gang Malersvend og synes at have forladt Haandværket for at uddanne sig i Kunsten. Sandsyn* ligvis har Lauget været vidende derom, og da det var forbudt en Svend at gaa arbejdsløs, naar han kunde faa Arbejde, søgte man at angribe ham paa dette Punkt. Indklaget for Lauget forespurgte man ham, om han ikke vidste, at han var forpligtet til at staa i Arbejde hos en Mester. Dette indrømmede Lund, men udtalte derhos, at han ikke vilde have mere at gøre med Lauget, fordi ingen kunde blive en brav Karl deri, og at han ikke kunde lære mere ved at blive indenfor dets Rammer. Føje sig vilde han ikke, og Sagen ind* bragtes for Politiretten. Overfor denne procederedes der i lange Tider. Lunds Sagfører begærede og fik hvert Øjeblik Sagen udsat. I et af Møderne frem* viste Lund Attest fra Professor Pilo for, at han var dennes Elev, men her* imod protesterede Lauget med den Bemærkning, at den kunde ikke gælde nu, siden man saa ofte havde forlangt Bevisligheder af ham for, at han var fritagen for at efterleve Laugets Artikler. Politiretten opgav tilsidst at fælde nogen Dom, og Sagen indbragtes for Commercecollegiet, der endelig den 9. Marts 1756 afsagde den Kendelse, at Jens Lund paa det Tidspunkt, da han indkaldtes for Lauget, ej kunde anses for andet end en Løsgænger. Derfor skulde han betale 6 Rdlr., 1 Rdlr. for hver Uge han havde gaaet ledig, samt desuden 4 Rdlr. for fornærmelige Ud* talelser mod Lauget. Som man ser, naaede Lauget dog ikke med denne Dom, hvad det øn* skede: at faa Lund under Laugets Tugt og hindre hans Overgang til »Skil* drenes«, de frie Kunstneres Klasse. Laugets indre Forhold er der ikke meget at berette om. Hvis der i det 17. Aarhundrede havde raadet nogen Selvstændighedstrang, saa var denne nu ganske forsvunden. Man bøjer sig ydmygt for Øvrighedens Afgørelser, og dens Indblanding i Styrelsen. Heller aldrig falder de menige Medlemmer paa at ville have et Ord at sige. Ja, der mukkes ikke en Gang, naar Magistraten nægter at tage Hensyn til den af Mestrene udpegede Kandidat til Oldermands* posten. Og det skete i al Fald nogle Gange. 1741 havde Lauget saaledes