KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 24 - kastet deres Stemmer paa Mestrene Lindemand, Lovise og Jacob Meiev. Linde* mand havde det største Stemmetal, og skulde derfor efter de almindelig fulgte Regler have Bestillingen. Men ingen af de indstillede fandt Naade for Magi* straten. Det blev den foregaaende Oldermand G. F. Milan, der udkaaredes og ogsaa vedblev at virke. Om Magistraten her har villet knuse et formasteligt Oprør, ved vi des* værre ikke. Thi det var alene Oldermanden, der førte Protokollen, og den er tavs overfor enhver indre Rørelse. Oldermanden styrede alle Laugets Anliggender. Han udvalgte selv hvert Fjerdingaar sine Kvartalsmestre; han besørgede selv eller gennem Laugsskrive* ren de skriftlige Forretninger, mødte paa Laugets Vegne ved alle Retssager, foretog Ind* og Lidskrivning af Drenge o. s. v. Hvilken Rolle Kvartalsmestrene eller Bisidderne spillede indenfor Maler* lauget, kan man ikke se. At denne Institution temmeligt hurtigt — i Lighed med hvad der har fundet Sted indenfor andre Laug og i Overensstemmelse med Overleveringen fra det 17. Aarhundrede, — har udviklet sig fra ude* lukkende at være Oldermandens Hjælpere ved Jagten paa Fuskere til en Slags Medbestyrelse, som Oldermanden ikke gik uden om, er sikkert nok. I nogle Tilfælde, som f. Eks. i Sagen med Murerne, synes der endog at have været sammenkaldt, hvad der i Laugssproget kaldtes »et dobbelt Amt«, 3; de vir* kende Bisiddere sammen med de fire umiddelbart forudgaaende. En enkelt Gang træffer vi et »tredobbelt Amt«, men det er ogsaa et enestaaende Til* fælde. Men Bisiddernes Betydning blev noget hæmmet ved, at de kun virkede et Fjerdingaar, og at Bestillingen ikke som i andre Laug gik paa Omgang mellem samtlige Mestre, men fremgik af Oldermandens personlige Valg. Vi træffer derfor ogsaa saa temmelig de samme Navne, noget der vel kan tyde paa en vis Klikedannelse indenfor Lauget, men ikke paa nogen levende Interesse for dets Anliggender. Smaa Ting er det som Regel ogsaa der foretages, og fattigt maa det hele have været. Først 1737 naar man at faa en ny Lade i Stedet for den, der gik til Grunde ved Branden 1728. Den kostede 23 Rdlr., deraf 16 til Snedkeren og 7 til Smeden, saa pragtfuld har den ikke været. Ogsaa Ligklædet var gaaet tabt 1728, men det naaede man først at faa erstattet 1744, dels ved Sammen* skud blandt Medlemmerne og dels ved Bidrag fra Laden. En vigtig Tildragelse var dog Oprettelsen af en Ligkasse, der paa Forslag