KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 32 - At der imidlertid hos Malerne som Følge af Vandringerne har dannet sig en Række Vedtægter, fælles for alle Svende i Ind? og Udland, er givet. Ikke blot rejste mange Svende udenlands, men ogsaa mange fremmede Svende arbejdede her. Til Tider har de fremmede Nationer — særlig fra det hellige romerske Rige — vistnok været i Flertal, og i de fleste Laug havde de deres særlige Organer. Malersvendene i Kjøbenhavn havde saaledes baade en tysk og en dansk Oldgesell. Malersvendene har da uden Tvivl været opfyldt af Tanken om deres »Ærlighed« som rette ziinftige Svende, og at de paa dette Omraade ikke gik paa Accord, er der bevaret os flere Eksempler paa. »Den 29. September 1738«, fortæller Laugsbogen, »indkom en Klage fra Mikkel Basse over hans Læremester Christian Peder Getrøyer , hvorledes han om Aftenen, da han kom hjem og var bleven gjort til Svend i Amtet, ilde blev trakteret med Ørefigen og Nævehug, saavelsom hannem hans Kaarde fra Siden borttrukken og fratagen.« Dommen lød saaledes: »Getrøyer bør at be? tale til Laugets fattige 4 Rdlr. i Straf, dernæst at erklære Mikkel Basse for samtlige Laugets Svende for at være en brav Karl og dernæst at sætte hannem sin fratagne Kaarde paa.« Som man ser, er her Tale om intet mindre end en formel Æresoprejs? ning for samtlige Svende, og dette hænger sikkert sammen med, at Mikkel Basse ellers vilde have været, hvad man i Zunftsproget kaldte »geschimpft«, og det kunde ingen Svend, der vilde frem i Verden, lade sidde paa sig. Af denne Sag erfarer vi tillige, at Svenden kom fra Amtet, hvor han var bleven gjort til Svend. Denne Handling er vel nok foretaget med visse Ceremonier, men hvorledes Ceremoniellet ellers har været, vides ikke. Sand? synligvis har der baade været Taler og Skaaler i rigelig Mængde. At man til den sidste Del af Handlingen har været i Besiddelse af de nødvendige Redskaber, fremgaar af en Notits fra 1742, efter hvilken der af Svendene er anvendt 6 Dir. 1 Mk. 8 Sk. til en stor engelsk Tindkande og tvende smaa Kander, »som de til Nødvendighed ville bruge«. Nogle Aar efter (1756) var Velhavenheden dog saa stor, at man kunde anskaffe den endnu eksisterende Sølvvelkomst. En Gang optagen i de »kunstelskende« Malersvendes Kres, havde den nye Svend en særlig Standsære at hævde. Han maatte i hele sin ydre Frem? træden iagttage hele den Række af Skikke og Vedtægter, der var ubrydelig