KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 36 - Indhold at kende udi Sager, som er imellem Mestre, Svende og Drenge og at indskikke til højædle og velbaarne Hr. Etatsraad og Politimesters Approbation«. Hvilke Sager, det drejer sig om, kan ikke siges, men at man staar over* for en eller anden »Haandværksskik« er udenfor al Tvivl. Det er en saadan gammel Skik, overleveret fra Laugets ældste Tid, naar det 1753 oplyses, at Mestersønner, som lærte Haandværket i Faderens Hus, trods de gældende Bestemmelser, blev ind* og udskrevne paa en Gang, naar de fandtes »habile« til at være Svende, uden at der fordredes Svendestykke af dem. Ligeledes erfarer man, at Mestersønner slap for at staa det befalede Mestersvendeaar; med andre Ord, en Mestersøn slap efter gældende Praksis for den i Artiklerne fastsatte Læretid paa fire Aar. Det var den Slags smaa Familiebegunstigelser, der vare saa almindelige i Fortiden, og som ogsaa kom dem til gode, der giftede sig med Enker eller Døtre af Mestre. I Chr. Vs Laugsartikler fandtes disse Familiefordele ikke. Det er derfor ret mærkværdigt at genfinde dem i senere Artikler fra Christian V is og Frederik Vs Tid. Man kan følgelig ikke fortænke Malerne i, at de har søgt at faa den samme officielle Bekræftelse som de ny oprettede Laug. Anledningen hertil synes forøvrigt netop at have været en Tvivl om Familiefordelenes Beret* tigelse, idet der 1753 fremsattes en Klage af den tidligere Oldermand Nic. H in tze over Mestersønnernes Privilegier. Det var at røre ved et ømt Sted, og i stor Skyndsomhed indgaves der et Andragende, underskrevet af Oldermanden H . M e y e r og 12 Mestre, altsaa »et tredobbelt Amt«, saa Sagen har været anset som særdeles vigtig. Selve Andragendet er meget diplomatisk affattet: »Saasom Malerlauget i Kjøbenhavn, der er med et af de ældste Lauge, saa haver de og fra højlov* lig Kong Christian Vs Tid med Laugsartikler af Dato 29. April 1684 været forlenet og i værende Tid haft deres Amts Rettighed som andre her aller* naadigst priviligerede Lauge. Men da det befindes udi deres saavel som en Del af de andre gamle Laugs Artikler, at visse smaa Punctiller, hvilke dog baade ved vores og de andre Amter bestandig har været i Brug, og maa for Samdrægtigheds Skyld med udenlandske Amter af vores Profession holdes, ere ikke saa tydeligen indførte i de gamle, som i de nyere allernaadigst udgivne Laugs Artikler, saasom hvorledes der skal forholdes med Mester