KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 38 - Daglønnen, og der tages i Forordningens sidste Punkt endog bestemt Afstand fra denne Lønningsmaade, »hvorved Ulejlighed indløber«. Accorden skulde ske i Uge*, Fjerding* eller Halvaarsvis. Svenden skulde have Kost og Logi hos Mesteren. Kun gifte Svende og Soldater maatte tages paa Dagløn. Som man ser, er disse Bestemmelser, hvad Lønningsvilkaar og Svende* nes Forhold i det hele angaar yderst konservative, og Grunden hertil er den stadige Frygt for, at Svendene skulde give sig til at fuske. Havde man dem fæstet i længere Tid og under Opsigt i Huset, i Seng om Vinteren KL 9 om Aftenen og om Sommeren KL 10, kunde Faren aldrig blive stor. Fra de rigtige Haandværkssvendes Side var der vistnok heller ikke meget at frygte. Men den Tid laa lige for, da en Klasse, der i social Henseende laa et Lag længere nede, skulde trænge sig frem og gøre mægtige Indhug i Laugsmestrenes Rettigheder. Det var de gifte Svendes, Soldaternes og de ufaglærtes talrige Skare, Forløberne for de kommende Tiders Proletariat, der begyndte at rykke frem, og som alt i lang Tid havde leveret et stort Bidrag til Frimestrenes ringeagtede Trop. Det er Hensynet til den, der Gang paa Gang fik Regeringen til at tænke paa Laugsvæsenets Ophævelse, og til lidt efter lidt at skyde den ene Bresche efter den anden i den gamle Bygning, saa den tilsidst maatte falde.