KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 45 - God og solid var denne Fæstning og høje og tykke dens Mure, men saa høje, at de spærrede for al Udsyn i den Verden, der laa udenom. Og saa afvant blev Besætningen med Tanken om, hvad der var paa den anden Side, at den lille Plads, den levede paa, tilsidst tyktes den at være Verden selv. Fagdannelsen, det vil sige den strikte Gennemgaaen af alle Fagets Rang* klasser, fra Dreng til Svend og fra Svend til Mester, den strikte Oplæring i alle Fagets Finesser, Dygtighed i selv at rive Farver, selv at kunne føre Penslen ved alle Slags Arbejder, de simple som de grove, det var den rigtige og ægte Laugsmesters Stolthed, hans væren eller ikke*væren. Der er noget saa ærligt og honnet i dette Standpunkt, at man ynkes over den fattige Haandværksmand, der holdt herpaa og ikke forlangte andet end at maatte blive rolig paa sin Post og betale Gud og Hvermand sit. Men Ulykken var, at Fagdannelsen stivnede i Former, der ikke længer passede til Livet. Laugsmesteren trak sig som en forskræmt Snegl tilbage i sit Hus, hver Gang der var Tale om Forandringer eller Fremskridt i hans Fag. Saaledes som det havde været fra Arilds Tid, saaledes som han havde lært det af sin Mester, og som han atter lærte det fra sig til sin Dreng, saaledes skulde det vedblive at være. At nogen kunde finde paa at udføre Haandværket paa anden Vis eller at give sig af med noget, der laa udenfor, var for Mesteren af den gamle Skole uforstaaeligt. Denne Stemning kommer flere Gange til Orde i de af Oldermanden ud* stedte Erklæringer. Da Mester Bvedal 1804 søger om Privilegium exclusivum til at fremstille Farvelader samt Pastel* og Miniaturfarver, saa er det kun en yderst kølig Anbefaling, der gives ham. Fuldstændig afvisende forholder man sig overfor Anlæget af Fabriker, hvis Virksomhed kunde gribe ind i Malerhaandteringen. I sin Erklæring over et af P. Erichsen af Huset Blacks Enke & Co. 1798 indgivet Andragende om Tilladelse til uhindret af Laugene at anvende de Folk, han havde Brug for i sin Karet* og Vognfabrik, udtaler Oldermanden P. Groth , at »Fabrikers An* læg er unægtelig nyttige og rosværdige, naar de sigter til almindelig Nytte og ikke oprettes paa de allerede etablerede Borgeres Ruin og Skade, men en saakaldet Fabrik, som denne, som Hr. Erichsen søger at anlægge kan ingen Hensyn have til almindelig Nytte, da det sjælden er almindelig Mand, som forskriver og kører i engelske Vogne og Kareter, da slige Vogne som nu for* færdiges her i Staden er af den Bonitet og Beskaffenhed, at enhver dansk