KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 46 - Patriot, der ikke ligesom Hr. Erichsen er indtaget af Fordomme, gærne kan nøjes med at køre i Vogne, som her forfærdiges De Mestre, som havde anvendt Tid og Flid paa at lære at lakere Vogne og Penge paa at indrette deres Værksteder dertil, de vilde jo se sig ødelagt af en saadan Fabrik. Des* uden vilde den ogsaa snart modtage gamle Vogne til Maling og Lakering og saaledes ganske og aldeles betage Malerlauget en betydelig Del af sin Næring, da alt hvad som kaldes nyt gerne i Begyndelsen har Tilløb«. Paa et andet Andragende af 1798 fra Smedemester P. M. Johansen om Anlæg af en Vogn* og Karetfabrik — det var Yndlingsbeskæftigelse for Da* tidens Storindustri — udtales det i Erklæringen, at en saadan Fabrik vilde være »en Fornærmelse imod de Professionister, som arbejde udi det Fag, som henhører til Karet* og Vogn Arbejdet, og da Suplicanten selv skriver sig Smedemester, forstaar han nok ventelig ikke noget i mindste Maade af hvad de andre Professioner angaar, uden han maa lade det besørge af andre, men kunde derved have det Fortrin for sine Medborgere at føre Navn af Fabrikant og derved tage den Fortjeneste fra de Mænd, som have Levebrødet ved Karet* og Vognarbejdet.« Da Tapetfabrikant Peder Ferguson Tepper 1805 anmoder om Privilegium for en Voxdugs* og Tapetfabrik, saa fraraades det, fordi flere af Laugets Mestre ogsaa forstod den Kunst og kun manglede Kapital for at udføre den. Ubetinget afvisende forholdt man sig overfor Maskiner. 1783 ansøgte en vis A lb e r t A n g e l om Eneret til Salg af en Farverivemaskine, men i Lauget er man straks enig om, at denne Maskine vilde være højst skadelig og til Malerlaugets Ruin og Præjudice, fordi den Handel, som Malerne hidtil havde drevet med tilberedte Farver, derved let kunde unddrages dem. Man tænker slet ikke paa, hvilken Nytte Faget selv kunde drage af et saadant teknisk Fremskridt. Skomager, bliv ved din Læst, det er Omkvædet paa alle Erklæringer. Noget Nyt kunde der slet ikke være Tale om. Den, der vilde være ret Malermester, han maatte nu en Gang male sin gejstlige og verdslige Historie og sit Landskab, ellers duede han ikke til noget. Selv om han kunde udføre andre Ting til Fuldkommenhed, det kunde dog ikke nytte. Selvfølgelig kunde denne Stilling ikke holdes, og Gang paa Gang tilføjes der Lauget Nederlag. Da Sr. Kindermann 1770 indleverede som Mesterstykke