KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 53 - Misligheder i Svang. Ofte synes det at have været Tilfældet, at Mesterstyk* kerne slet ikke var lavede af de paagældende selv. Og selv om Udførelsen af Mesterstykket foregik i Oldermandens Hus under Kontrol af de udvalgte Skue* mestre, saa lod det sig nok gøre, mer eller mindre aabenlyst, at faa en Om* bytning foretaget, inden Stykkerne gik til Akademiets Bedømmelse. I en Klage fra 1815 hedder det, at det flere Gange skulde være sket, at Mestre, der havde faaet deres Prøver anerkendte af Akademiet, ikke vare i Stand til at gøre Mester* stykket om en anden Gang. Da en Svend i Aaret 1810, 14 Dage efter, at han havde faaet sit første Mesterstykke forkastet, indsendte et andet fuldt antageligt, ytrede Akademiet med slet dulgt Ironi sin Forundring over, at han i saa kort en Tid havde gjort en saa stor Fremgang. Det, der forbavser allermest, er dog, at Lauget ingenlunde lagde Skjul paa Humbugen. Da Malersvend Bergs Mesterstykker 1814 forevises i Lauget, erkendes det enstemmigt, at en af Delene ikke var forfærdiget af Berg, »men for ikke at være ham imod indstilles det til Akademiets Approbation«. Og den fik det ogsaa. Længere ude i Parodien kunde Betydningen af at lave Mesterstykke næppe drives. Den indre Opløsning kendetegnes ogsaa paa den slappe Disciplin, der efterhaanden var bleven fremtrædende indenfor Lauget. Det oplyses saaledes 1805 i Anledning af en Forespørgsel fra Magistraten, at Mestrene fuldstændig havde ophørt at til* og afmelde deres Svende hos Oldermanden, og som Grund til denne Sløjhed angives, at »Tidernes Omstændigheder nu ere forskellige frem for de foregaaende«. Ja, sandelig Oldermanden havde Ret, Tiderne vare forskellige fra de foregaaende. Galt havde det været ved Aarhundredets Midte, men ved dets Udgang og ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev det meget værre; Snæver* hed, Uduelighed, Demoralisation er den Overskrift, der burde sættes over Laugets Liv i dette Tidsrum. Men dermed er endda ikke alt sagt.