KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 55 - De gifte Svende blev en Kaste for sig, og som Regel holdt de zünftige Svende ikke af at arbejde sammen med dem, ja i enkelte Fag vilde de ugifte Svende end ikke være i Laug sammen med dem. Blandt Snedkersvendene var der i den Anledning 1780 stor Staahej, men de ugifte fik deres Vilje. Mere roligt er det gaaet af hos Malerne. Men ogsaa hos dem var de gifte Svende udskilte, saaledes at Svendelauget kun bestod af ugifte Svende. Man tager næppe Fejl i, at denne Udsondring skyldes zünftige For# domme. Ganske vist hedder det i en Erklæring fra 1800, afgivet af Oldge* selierne i Anledning af et Forslag om, at de gifte Svende atter skulde opta* ges og yde Tidepenge ligesom de ugifte, »at en gift Svend har altid ved Malerne været lige saa meget anset som en ugift«, men nogen Grund til Adskillelsen formaar de ikke at angive, »da det nok er en gammel Skik«. De prøver imidlertid at opstille nogle Aarsager, som muligt kan have været bestemmende for Udsondringen. Uagtet disse Aarsager næppe er de rette, har de for saa vidt betydelig Interesse, som man deraf faar en Forestilling om den Forskel, der fandtes paa den gifte og den ugifte Svend. Først nævnes da de gifte Svendes »huslige Forfatning«, der ikke har tilladt dem at betale de dem paalagte Udgifter, og dernæst den Omstæn* dighed, at »naar en giftede sig som Svend, blev han mindre i Stand til at samle sig noget til at blive Mester for, da han saa altid maatte blive Svend, om han end oplevede en høj Alder«. For da at ophæve den Uenighed, »der muligt kunde rejse sig mellem en gift Svend paa 60 Aar og en ugift paa 19, da den gamle gifte vilde maaske have et Slags Myndighed over den ugifte, og denne igen ikke vilde lade sig noget sige af hin, saa ere de vel bievne enige om at afsondre sig fra hverandre i deres Forsamlinger«. Denne Frygt for de ældre Svendes Avtoritet, som her kommer til Orde, har aabenbart ikke meget paa sig. Af større Betydning er derimod den øko* nomiske Forskel, der herskede mellem de to Klasser, og her er det sikkert, at Skoen trykker. Thi der kan næppe være nogen Tvivl om, at den gifte Svends ringere økonomiske Kaar har gjort ham mere afhængig af Mesteren og derved til en daarligere Kammerat. Den gifte Svend var i langt højere Grad fristet til at svigte Sammen* holdet og var i flere Henseender anderledes stillet end de ugifte. Han kunde