KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 56 - f. Eks. arbejde paa Dagløn, hvad de ugifte ikke kunde, og han var næppe saa stærkt interesseret i Overholdelsen af »Handwerksgewohnheiten«, og i det hele ikke saa let bevægelig som de ugifte, ziinftige Svende. Det, den gifte Svend derimod fremfor noget var optaget af, var Løn* forholdene. I ældre Tid spillede Lønnen — som foran omtalt — en forholdsvis ringe Rolle, men sidst i det 18. Aarhundrede kommer dette Spørgsmaal stærkt frem. 1787 træffer vi en Klage fra Malersvendene til Magistraten over, at Mestrene antog Daglejere, saa at Amtssvendene kom til at gaa ledige, men det eneste Svar, Svendene fik var, at de havde at holde sig Artiklerne efterrettelige, og at de, hvis de gik ledige, risikerede at blive straffede for Løsgængeri. Sandsynligvis har Mestrene svaret paa Klagen, at det var Svendenes egen Skyld, at de maatte holdeDaglejere, at Svendene var selvraadige og trodsige osv. Det var jo den sædvanlige Melodi, men den passede snart ikke længere til Forholdene. Der var nu bag Svendenes Forlangender et anderledes alvorligt og bydende Krav end tidligere, og der skulde kun ganske lidt til for at faa de ulmende Gløder til at slaa ud i Flammer. Det skete 1794 ved den store Strike, der begyndte blandt Tømrerne og efterhaanden rev fem andre Fag med sig. Ogsaa til Malersvendene naaede Agitationen, men det lykkedes Mestrene at faa dem til at blive ved med Arbejdet, »dels ved gode Forestillinger, dels ved Artiklernes og Lovenes Bydende og dels for deres egen Æres Conservation«. Denne Strike vakte overordentlig Opsigt. Den offentlige Mening, der længe havde været mod Laugsvæsenet, var gennemgaaende paa Svendenes Side. Selv Regeringen veg tilbage for at anvende de Love og Straffe, der stod til dens Raadighed overfor de strikende, og nedsatte en Kommission til at undersøge Svendenes Forhold i det Hele og til at fremkomme med Forslag til deres Forbedring. Denne Kommission, der traadte sammen den 11. August, synes helt at have være greben af Tidens humane og frisindede Stemninger. Den begyndte med at sammenkalde samtlige Laugs Svende for sig for at høre, hvad de syntes om en Forandring af Næringsforholdene, der gik ud paa, at enhver