KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 57 - Svend, der havde arbejdet som saadan i 4 Aar, skulde have Lov til at ernære sig som Frimester »med egne Hænder« samt Ret til, naar han havde været Frimester i nogle Aar da at blive optaget som Laugsmester uden Mesterstykke med Tilladelse til at holde Svende og Drenge. Naturligvis syntes Svendene særdeles godt om en saadan Forandring og »bevidnede alle, at de vilde erkende saadan Regel og Bestemmelse som en sand Velgærning for dem«. Malersvendenes Anker gik — ligesom tidligere — ud paa, at Mestrene havde for mange Daglejere, saa at Svendene maatte gaa ledige, og at det desuagtet blev dem forment at arbejde for nogen anden, som forlangte det af dem. Endelig forklarede de, at deres Mesterstykke kostede 70 å 80 Rdlr. at udføre. Kommissionen, der, som den selv skriver, »ikke kunde blive andet end rørt over den Beskrivelse«, Svendene gav af deres Tilstand, henvendte sig nu til Laugene for at høre deres Mening om det Forslag, der var gjort Svendene. Havde Svendene været henrykte derover, var det modsatte Tilfældet med Mestrene. Alle Laug kom i den hæftigste Bevægelse, og det i vort Haandværks Historie hidtil sjældne skete, at alle Laugs Oldermænd holdt Fællesmøde for at drøfte, hvad der skulde gøres. Man enedes om at indgive en »Pro#Memoria« til Kongen med Modfore# stillinger. Et Udvalg paa fire Medlemmer, hvoriblandt Malernes Oldermand Lars Pouelsen Lange blev nedsat, og den 12. September overrakte dette egen# hændigt Kongen Laugenes Andragende. Afskrifter tilligemed en »Insinnua# tion« blev overbragt Grev Bernstorff og Magistraten. Imidlertid skulde Kommissionens Spørgsmaal besvares; forinden dette skete, havde Malerlauget dog den 12. September i en ret spydig Tone bedt Kommissionen give sig Oplysning om »Svendenes Anke Poster og om noget til Commissionen var indløbet fra Svendene enten skriftligt eller mundtligt, der havde bevæget den til den Medlidenhed, den udtrykte sig med til Laugene«. Endelig den 30. September afsendtes det egentlige Svar. I dette fremhæves først, at Malersvendene ingen Grund havde til at beklage sig. En Svend, der gad arbejde, havde i Ugeløn fra 15 Mark til 3 Rdlr. om Sommeren og 2 Rdlr. om Vinteren. Deres Forfatning var langt fra

Made with