KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 60 - I den Retning gik Strømningerne dog ikke, og Mestrenes Modforestil# linger blev kun Slag i Luften. Yderligere Indskrænkninger i Laugsrettighederne blev Følgen. Havde Forordningen af 10. April 1761 været til stor Skade for Standen ved de mange Frimestre, den gav Anledning til, saa blev den Forordning, der udkom den 21. Marts 1800, og som var Frugten af Kommissionens Arbejde, ikke saa lidt værre. Ganske vist gik den ikke saa vidt, som Kommissionen havde ønsket, men den tillod dog »enhver indfødt her i Staden arbejdende Haandværks# svend, naar han med gyldige Beviser godtgør at have i 4 Aar arbejdet som Svend, enten her i Landet eller paa fremmede Steder (efter at være bleven her gjort til Svend) at nedsætte sig som Frimester i sit Haandværk og derpaa tage Borgerbrev mod at betale det halve af det, som en Laugsmesters Borgerbrev koster«. Havde Frimesteren arbejdet med egne Hænder i to Aar, maatte han tage en Dreng til Oplæring, men forøvrigt var det ham ikke tilladt at benytte anden Medhjælp end Hustru og Børn samt Haandlangere, de sidste dog kun til saadant Arbejde, hvortil der ikke fordredes nogen Haandværks#Kundskab. A f Frimestrenes Optagelse som Laugsmestre blev der intet. Derimod griber Forordningen regulerende ind paa Arbejdsforholdet mellem Mestre og Svende, ophæver de tidligere Tidsfrister, der var fastsat, inden en Dreng kunde blive Svend og en Svend Mester. For Fremtiden kunde enhver, der ved et vel udført Svende# eller Mesterstykke beviste, at han kunde sit Fag, straks blive antaget henholdsvis som Svend eller Mester. Alle de saakaldte »udlændiske Laugsfordomme« forbødes, og der gives Regler for, hvorledes Tvistigheder mellem Mestre og Svende og mellem Laugene indbyrdes skulde bilægges. Men trods al Reformeren blev Forordningen af 21. Marts 1800 dog kun et Stykke Lovmagerarbejde som saa meget andet, Regler paa Papiret og smukke Ord om, at Kongen havde besluttet at hjælpe Haandværkerstanden til Vindskibelighed og bevirke Kundskabers Udbredelse, samt »ved bestemt Lov foreskrive samtlige Vedkommendes Rettigheder og Pligter, paa det ind# byrdes Tvistigheder -kunde afværges, Uordner hæmmes, Adgang til Næring lettes, Flid og Oplysning fremtrives og begge disse i Forening med Retskaf# fenhed opmuntres ved at udmærkes med fortjent Hæder«.

Made with