KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 61 - Sikkert nok har Regeringen ment, at alt vilde blive godt, og at den og# saa havde til Hensigt at hæve Haandværksstanden socialt, viste den ved i samme Forordning at befale, at for Fremtiden skulde Halvdelen af Stadens 32 Mænd bestaa af »Kunstnere, Haandværkere og Fabrikører«. Men alle disse smukke Løfter hjalp ikke synderligt. Hverken socialt eller økonomisk kunde Haandværkerstanden hæves ved, at det blev endnu lettere end tidligere at blive Frimester. Det forværrede blot Tilstandene og trak i endnu større Grad Haandværket nedad end før, forøgede Standen med endnu flere forhutlede Smaaexistenser, der knap kunde

N A V N E P L A D E R F R A S V E N D E L A U G E T S S T U E S K IL T

tjene til det tørre Brød og sjældent kunde udføre et Stykke Arbejde ordentligt. Det, som kunde have været til Gavn: Foranstaltninger til at hæve Stan# den i Dygtighed, Omsorg for en bedre Uddannelse, baade theoretisk og praktisk, blev ikke gjort. I Virkeligheden vakte Forordningen da ogsaa kun Forbitrelse blandt Mestrene, og det har naturligvis ikke hjulpet paa Forholdene, at der i de følgende Aar blev givet »Værkgesellerne« ved Kjøbenhavns Brandkorps og de Haandværkere, der indtraadte i Borgervæbningens forskellige Korps, Fri# mesterrettigheder. Forholdet mellem Mestre og Svende løsnedes derved i høj Grad. En