KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

VIL S M A A Lyspunkter havde der dog været midt i denne Elendighed. Den humane Aand, der var den raadende i Slutningen af det 18. Aarhun# drede, kom paa flereMaader Haandværkerstanden til Gode ved de Bestræ# belser, der udgik fra Myndighederne for at hæve dens sociale Anseelse. Haandværkeren tituleredes nu ligesom andre med »Hr.« istedetfor det lavere regnede »Sieur« eller »Monsieur«. Og Magistraten, om end formelt i alle Henseender Eneherskende i Laugenes indre Forhold, lod lidt efter lidt Selv# styret blive raadende. Der var nu ikke længer Tale om, at Magistraten gjorde sin Indflydelse gældende ved Oldermandsvalgene, og dens Ret til Stadfæ# stelse af disse omformedes i Praksis til en »Gratulation« til den af Laugs# brødrene ved de fleste Stemmer udpegede Kandidat. Det var den samme Aand, der kom frem i Forordningen af 21. Marts 1800 med dens Paabud om, at Haandværkere Tid efter anden skulde optages i Kjøbenhavns Borger# repræsentation. Hertil kom endelig den fra flere Sider udfoldede Virksomhed for at fremme Haandværkernes Undervisning1). Ogsaa indenfor Malerlauget mærkedes den nye Tidsaand i et Par Medlem# mers Forsøg paa Reformering af adskillig gammel Slendrian. Den 6. Februar 1815 indgav Malermester Jens Neuhausen et Forslag til Cancelliet om, at Malernes Mesterstykker for Fremtiden skulde forfærdiges efter Tur hos de forskellige Mestre indenfor Lauget, som havde de fornødne Lokaler til Raadighed. Herved vilde man efter Forslagsstillerens Mening undgaa de mange Mis# brug og Bedragerier, som hidtil havde fundet Sted ved Forfærdigelsen af

*) C . N y ro p : Bidrag til dansk H aandvæ rkerundervisnings Historie. Kbhvn. 1893.