KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 68 - Det undgik han imidlertid ikke. Cancelliet forlangte nemlig gennem Magi# straten Oldermandens Erklæring over Neuhausens Forslag. Repholtz’ Svar af 10. April er yderst svagt, nærmest kun et Selvforsvar og en Forsikring om, at der aldrig var sket Misbrug med Mesterstykkernes Forfærdigelse med hans Vilje. Heller ikke kunde han indse, at Trygheden blev større, naar man forlod Oldermandens Hus, tværtimod var det at forudse, at der i mange Tilfælde vilde opstaa Uordener. Forøvrigt havde Neuhausens Forhold i den senere Tid været et saadant, at man maatte anse ham for et uroligt Hoved, thi tværtimod Lovens Bud havde han haft Sammenkomst med 16 andre Mestre og tilskrevet Olderman# den et Brev af samme Natur som det til Cancelliet indgivne. Denne Slutning vilde ikke have været ilde anbragt i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Neuhausen vilde da sikkert være bleven behandlet med den Alvor, som passede sig for et uroligt Hoved. Nu derimod faldt Hentydningen ganske til Jorden. Cancelliet var ikke tilfreds med Oldermandens Erklæring og forlangte Lauget sammenkaldt for at høre en Udtalelse fra samtlige Med# lemmer, et Skridt, der er betegnende for den nye Aand, som besjælede Rege# ringen paa dette Tidspunkt. Den 19. Maj fandt dette Møde Sted. Kun 34 af Laugets 60 Medlemmer var mødte, og disse besluttede enstemmigt, at Mesterstykkerne som forhen skulde udføres hos Oldermanden under Tilsyn af de udvalgte Skuemestre. Blandt disse 34 Mestre var mærkeligt nok 12 af dem, der havde underskrevet Neuhausens Brev til Oldermanden, saa det synes, som om han i sidste Øje# blik er bleven forladt af sin Hær. Imidlertid var 34 af 60 jo ikke noget over# vældende Flertal, og desuden synes det, som om Cancelliet har haft en For# nemmelse af, at ikke alle Stemmer var ganske frivillige. Nok er det, der blev forlangt Afstemning blandt alle Laugets Medlemmer. Dette skete ved en Rund# skrivelse, og herpaa erhvervedes yderligere 16 Stemmer for Oldermandens Parti. 10 vare bortrejste og kunde derfor ikke stemme. Neuhausens Forslag var saa# ledes forkastet med 50 Stemmer af 60, og Cancelliet maatte efter dette erkende, at der ingen Grund var til at forlade den gamle Ordning. Efter dette mislykkede Resultat skulde man tro, at Neuhausen ganske maatte være tilintetgjort, og at han virkelig havde gjort utidig Spektakel, naar endog hans egne Medunderskrivere helt kunde forlade ham. Rimeligst er det dog at antage, at Flertallet af Medlemmerne i Grunden