KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 70 - I Beg rundelsen frem hæver Jacson , at det vilde væ re bed re at have en valgt Kom ité end en selvraadig O ld erm and , der k u n d e væ lge afhængige Inter# essenter og B rød re til B isiddere. Endelig vilde m an derved væ re lang t bed re b esky ttet m od den hypp ige F o rfalskn ing af M esterstykkerne, der vel ikke k u n d e bevises ju rid isk , m en hvo rpaa der ikke m ang lede de m est fy ld estgø rende S and synlighedsbeviser. A n d ra g e n d e t blev m edu nde rsk revet af 30 M estre, og da Lauget bestod af 58, var der saaledes F lertal derfor. I sin E rk læ ring over A n d rag en d e t, der afgaves 1. J u li 1816, tyer H o lm er atter til Laugsartiklerne og forsvarer sig m od , at han nogen sind e sku ld e have fremmet Forvan skn ingen af M esterstykk er (h an havde væ ret O ld e rm an d tid# ligere). O g da Jacson s Forslag efter han s M en ing k u n vilde sæ tte Splid i et Laug, der i saa m ange A ar havde levet i F red og Enighed , saa var det hans un derd an ige Bøn, at Jacson s P laner m aatte blive h ind red e. Jacson s P lan er et in teressant Eksempel paa den nye T id s Selvstyrelyster i M o d sæ tn in g til den foregaaende Slægts T ro paa, at det gam le var det bedste. Regeringen gav Jacson M e d h o ld og 1818 valgtes for første G an g B isiddere af selve Laugsforsam lingen. N y t Liv i A n led n in g af denne Reform mæ rkes der do g ikke noget til. I alt væ sentlig gaar alt paa den gam le M elod i. M an var end nu altfo r uv an t m ed at styre paa egen H a a n d , regeret som alt og alle var bleven fra oven af i de sidste 150 Aar. Begivenhederne ind en fo r Lauget præges ikke af nogen ny A a n d og O p fattelsen af, hv ad der sker uden fo r, er den samme, som den a ltid havde væ ret. U en ig hed e r og R etstræ tter m ed M u rere, B likkenslagere, G iarm estre og U rtek ræmm ere var D agen s O rd en , og nu som før b rø d m an m ange Lanser for Laugets Ret og for N ø d v e n d ig h e d e n af P rivilegiernes Bestaaen. S triden mellem U rtek ræmm erne og M alerne op sto d i A n led n in g af, at de første var begynd te paa at falho lde Farver, hv ad M alerne h id til u b e strid t havde anset som et P rivilegium for sig. D e r u d sp a n d t sig en uendelig lang Proces eller rettere en Række Processer, som end te m ed U rtek ræmm ernes S ejr1). Væ rre end U rtek ræmm erne blev do g den af Jacob Holmblad anlagte Farve# mølle, th i der kund e, klager Lauget, enhver gaa hen og faa Farver, saa at det

x) Se nærmere herom og om Følgerne C. F. Stegemann: Aktieselskabet de forenede Malermestres Farvemølle. Kbhvn. 1895,