KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 72 - paa Blik og Jern , i dette T id srum næ sten slet ikke blev u d n y tte t af M alerne, ja F o run d ring en stiger, naar m an ved en Retssag fra 1839 erfarer, at ingen M aler ejede nogen B liklakererovn. A f stø rre M alerv irk som heder fandtes ikke mange. Hans Carsten Holmer, der flere G ange var O ld e rm and , var en af de faa, der havde mange Svende. En stø rre F o rretn in g dreves ogsaa af 5. Hambro, der 1830 begynd te paa en V o xdug sfab rik . Ellers klager M alerne over, at Faget efterhaanden var sk rum pet ind til næ sten k u n at om fatte D eko ration sm aling . B likkenslagerne havde erob ret B liklakeringen, V ogn fab rikk erne V ognenes M aling og Lakering, og det ind* rømmes 1839 af Lauget selv u n d e r en Retssag, at ingen af M estrene havde nogen Øvelse i at lakere eller dekorere M øb ler. En sæ rlig Specialitet, nem lig R u lleg ard in sfab rik ationen , synes do g at væ re dreven af flere. D e r nævnes saaledes M estrene A. Kruse, Ehrencron, og Harboe. Ogsaa T ap ettilv irkn in g en synes at have tilh ø rt M alerne. M estrene Hammer, Holmer og Berg havde smaa F ab rikk er m ed H aandp resser, hv o rim od den af Po rtræ tm aler Fraenckel anlagte F ab rik var af stø rre Om fang. I det H ele var der do g k u n faa F o rretn in ger af B etydn ing. Resten var temm elig smaa og temm elig alm indelige V irk som hed er. D e daarlige T ider, der raadede i A a rhu nd red e ts første tre T iaar, har natu rligv is ogsaa her øvet deres Indflydelse. E n d n u 1838 klages der over, at m ange M estre ikke h ar A rb ejd e nok, ja, at der end og fandtes mange b la n d t dem , som ikke vare i S tand til ved H a a n d væ rk e t at erhverve det fo rn ød n e til Kone og Børn. i M an spo rer da heller ingen nye In itiativ er i Læ rlingeuddannelsen . A kadem iets U d d an n e lse b e tø d stad ig ikke meget, anlagt som den var uden særlig H en syn til den faglige V irk som hed . Først fra 1831 kom der nogen F o rand ring heri ved den af M alerm ester C. T illy stiftede M alerskole, der dog ikke fik nogen større Indflydelse. D rengene m isbrug tes i en u tro lig G rad af de fleste M estre til simpelt A rbejde, og derfor saa m an gennem Fingre m ed Svendestykket. D e t lavedes i V irkeligheden ud en al K on tro l. Snyderier gik i Svang i en uhyggelig G rad . H v e rt Kvartal sam ledes de vo rd end e Svende i et af O lde rm anden s Lokaler, og det k u n d e da ikke undgaaes, at den m ind re dygtige søgte og fik H jæ lp hos den flinke. A t denne Sam ling unge M ennesker, anb rag te i et Lokale ud en anden K on tro l end den O lderm anden og Skuemestrene nu og da, et Ø jeb lik