KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 73 - hver D ag, kund e udøve, desuden brug te T id en til alt andet end til at male, er givet. D e t komm er ved forskellige Lejligheder frem, at de unge M ennesker be* tragtede den T id , de arbejdede paa Svendestykke, som en lille Ferie og morede sig paa bed ste M aade med, hvad der ku nd e falde for. En Klage fra tvende Stykmestre, der 1828 arbejdede paa deres Mester* stykke, giver en malende Skildring af de T ilstande, der til T id er kund e herske. D rengene »prøvede Styrke, fægtede med deres M alerstokke og fald t flere G ange saaledes op m od D ø ren ind til os, saa vi troede, Fyldningen skulde falde ind. D e t gik endog saa vidt, at forb igaaende paa G ad en ikke kund e undgaa deres U artigh ede r m ed at kaste et og andet ud paa Folk som Kridt* stumper, besk id t Papir, V and og sligt. Ved at træffe en F iskerkone, der b rug te sin Veltalenhed, sam ledes flere M ennesker. D e sang, naar det faldt dem ind, gemene Viser, den ene bedre end den a n d e n « 1). Fo r at sæ tte en S topper for slige U o rd n e r fastsattes en Bøde paa 1 Mk. daglig for dem , der var mere end fire U g er om deres Svendestykke. Heller ikke Svendene synes at have haft nogen særlig H a st med at faa M esterstykket fæ rdig. 1836 klages der over, at S tykmestrene staar halve, ja undertid en hele A ar om A rbejdet. Følgen deraf var, at der paa G ru n d af de indsk rænkede Lokaleforhold hos O lderm anden , k u nd e gaa meget lang T id hen, inden en Svend ku nd e komme til at begynde paa at lave sit M esterstykke. D er ind* førtes derfor ogsaa 1838 for Svendenes V edkomm ende en T id sfrist, nem lig 3 M aaneder, inden U d lø b e t af hvilken de sku lde være fæ rdige med deres A rbejde. M en det var ikke den Slags Foranstaltn inger, der kund e redde Lauget. H jæ lp en maatte komme inde fra, fra Lauget selv, ved nye Kræfter, ny t Syn paa Livet. D ette blev dog næ ppe helt forstaaet af den gamle Slægt og af de M æ nd , der i dette T id srum , fra ca. 1815 til 1843, styrede Lauget. Older* mændene tilhø rte i alt væ sentligt den gamle Skole, der opfattede alt, hvad der skete, som Forurettelser m od Lauget, og ikke ku nd e se, at det, som fore* gik, var U d slag af en hel ny T id , der ford rede nye M æ nd , som ud af de for* *) Det synes som om den Slags Spilopper er bievne straffede, naar de nye Svende blev optagne i Svendelauget. Inden Synderne bleve tildrukne, maatte de pænt bede om Forladelse, eller, hvis de ikke kunde bekvemme sig dertil, betale Boder,