KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 74 - and rede F o rh o ld k u n d e skabe nye Form er, h v o ru n d e r F rem tiden s U d v ik lin g ku n d e gaa for sig. D e tte A rb e jd e blev fo rb e h o ld t den Slægt af unge H aandvæ rke re, der var voksede op til M o d e n h e d i T red iverne, og hv o ra f ikke saa faa kom hjem fra Rejser i U d la n d e t m ed H o v e d e t fu ld t af Ju lirevo lu tion en s radikale Ideer, med den unge Slægts liberale Syn og dens Sans for F rihed og F rem sk rid t paa alle Om raader. Sidst i T red iv ern e spo rer m an overalt, at det er denne nye Slægt, der er b eg yn d t at tage fat. Ind en fo r M alerlauget finder m an en h id til u k en d t S træben efter at slaa ind paa nye Baner, ikke b lo t in d en fo r Lauget, men ogsaa i selve H a andvæ rket. 1839 skrives der til M ag istraten om T illadelse til at aabne et U d sa lg af saadanne A rbe jde r, der produceres inden fo r Faget, f. Eks. »decorerede M ø b le r og and et H u sg eraad i pom pejan sk eller kinesisk Stil m ed F igurer, Løvvæ rk, D y r, B lom ster eller and en Staffering og F o rgy ldn in g og ved et fint Lak* O v ertræ k givet et elegant U d seende, lig de kinesiske A rb ejd er, forgy ld te Speilrammer, G ard in sto kk e, m alede og lakerede P resen terbakker af T ræ og Blik, m alet Legetøj af T ræ og Blik, malede B o rd tæ pp er, V induesjalousier, Ru llegard iner o. s. v.«. 1840 and rager m an om at faa M esterstykk et fo rand ret saaledes, at der i Overensstemm else med T id en s F o rd ring e r k u n d e males »bun tede« Orna# menter. Istedetfo r de gam le K obb erstik , som h id til havde væ ret b en y tted e som F o rb illeder for M estertegninger, b rug te m an nu i rigt M aal T ho rv ald sen s mange herlige Figurer. I selve Faget blev d et M æ n d som Jørgen Ernst Meyer, der gik i Spidsen med nye Foretagender. Efter i adskillige A a r at have b esty ret det store Ham* broske Væ rk sted etablerede han sig selv 1834. Fire A a r efter, 1838, fik han fem Aars Eneret til ved H jæ lp af G umm i elasticum at fabrikere van d tæ tte T ø je r til K læ dn ing sstykker, Kasketter, Sprøjteslanger, B rand spande o. s. v .L). x) F'remgangsmaaden ved Fabrikationen beskrives af Meyer selv saaledes: »Gummien skæres først i lange Stykker og valses derpaa til meget tynde Blade mellem to varme Metalvalser og udblødes enten i Terpentin eller Stenkulsolie efter den Anvendelse, man agter at gøre deraf; naar samme tilstrækkelig er gennemblødt, forarbejdes den saalænge i en dertil indrettet Stampe . . . , indtil den danner en aldeles jævn Masse, der maa have en til Tøjets større eller mindre Tæthed svarende Tykkelse. Denne saaledes tilberedte Masse paaføres Tøjet, der maa være udspændt paa Rammer, med en Spartelkniv; man giver det dermed saa mange Anstrøg, som man anser fornødent til den forskellige Anvendelse, og naar disse Anstrøg have naaet den behørige Tørhed, sammenpresses Tøjet enten imellem Valser eller med et meget svært Strygejern«.