KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 79 - 4. E t Parti af det i Tegn ingen skizzerede O rnam en t, ud fø rt i Limfarve 1 den sande Størrelse. 5. En sto r m armoreret Tavle, ud fø rt i Limfarve. H erm ed vilde man efter Laugets M en ing opnaa større G aran ti for, at de Svende, der vilde væ re M estre, virkelig ku nd e noget af deres Fag, og vilde søge den nødv end ige U ddannelse. G an ske vist blev M esterstykket der* ved g jo rt sværere, idet de h id tid ige P røver vare ud fø rte uden noget som helst H en syn til hvilken Anvendelse, der sku lde gøres af de paagæb dende F igurer og O rnam enter, men det gav større U d b y tte for den, der ud fø rte det. M ag istraten gik dog ikke in d paa Laugets A nm odn ing , da den først vilde afvente B etænkning fra den 1840 nedsatte Komm ission til Overvejelse af Laugsvæsenets Om o rdn ing . A t der im id lertid var al G ru n d til en Reform af M esterstykket, viste de stedse gentagne M isligheder ved dettes Forfæ rdigelse, og at U ddannelsen træ ng te i høj G rad til Fo rbed ring , fremgik af de hypp ige Kassationer, der fand t Sted. En enkelt Sag fra 1845 er betegnende for Forholdene. En M alersvend C. W. Schow m eldte sig til at gøre M esterstykke. Inden han blev fæ rd ig m ed sin F igurtegn ing , viste det sig im id lertid , at han havde faaet H jæ lp af en sam tidig paa M esterstykke arbejdende Svend. Følgen blev, at Schows M esterstykke kasseredes, og at begge Synderne fik en Bøde paa 2 Rdlr. Schow fik nogen T id efter Lov til atgøre P røven om paa Betingelse af, at F igurtegn ingen blev lavet 2 Tomm er større. D a han var fæ rdig, viste det sig im idlertid, at han i alt for høj G rad havde savnet den H jæ lp , han fik til den første Prøve. Baade Lauget ogA kadem iet varesm uk t enige om at kassere M esterstykket. D e t pudsigste ved Sagen er dog, at ogsaa den Svend, der havde ydet H jæ lp til Schow, fik sit A rbejde kasseret paa G ru n d af m angelfuld Udførelse. D eraf kan man danne sig et Skøn over Schows D yg tigh ed . Im id lertid fik denne Lov til at tage fat tred je G ang, og saa gik det. D en 24. O k to b e r 1846 antoges P røven af Lauget og noget efter tillige af Akadem iet. T o hele A ar gik paa den M aade hen, inden Schow blev fæ rd ig med sit M esterstykke. A t han i den A n led n in g var bleven bitter, baade m od Lauget og O lderm anden , er forstaaeligt. D en 8. Jan u a r 1847 an*