KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 80 -

lagde han Sag m od den sidste til T ilbageb e taling af fo rm en tlig ub ere ttig et oppebaaren Leje af Lokale i den T id , han havde arb ejd et som Stykmester. Ved D omm en blev T illy do g frik end t, saa nogen T rø s t kan han næ pp e have h en tet af denne Sag. M aaske har det væ ret en H æ v n for ham , at han senere ald rig indb eta lte sine T id epenge i o rd en tlig T id , m en altid lo d sig stevne, inden han rykkede u d m ed dem. D e r var m eget i denne Sag, som k u n d e benyttes b aad e fo r og im od Laugsvæsenet. De, der h o ld t paa dette, k u n d e m ed Rette hæ vde, at var Laugsvæ senet m ed dets F agp røver ikke til, saa vilde Sam fundet blive oversvømm et af daar* lige M akkere, der ikke k u n d e deres Fag, af unge Svende, der u b e sin d ig t vilde gifte sig og derpaa m ed en talrig Bø rneflok faldeF attigvæ senet til Byrde, ikke at tale om, at de i høj G ra d sænkede H a a ndvæ rk e ts N iv e au og i et b etæ nkelig t Om fang k u n d e u n d e rb y d e deres Fæ ller. H erim o d blev der im id lertid m ed lige saa sto r Ret in d v e n d t fra m od sat Side, at F agp røverne ikke yd ede de G aran tier, der paastodes, eftersom Laugene, hvad F igura udviste, lo d de væ rste K lod rianer bestaa P røverne, og endelig, at Fo rho lden e havde vist, at h id til havde Laugsvæ senet i al Fald ikke væ ret i S tand til at hæve H a a ndvæ rk sstan d en i Anseelse og D y g tigh ed . D e rim o d havde det sat Skranker for en M æ ng d e fattige M ennesker ved urim elige B ekostn inger paa M esterstykkerne og ved paa alle op tæ nkelige M aad er at h ind re den frie Fo retag som hed i at komm e frem. D e r laa bag disse B etænkeligheder en sk ju lt Længsel efter friere Næ* ring sfo rho ld , selv om end nu k u n faa tu rd e tale h ø jt om Laugsvæsenets fu ld i stæ nd ige Afskaffelse. Vi har i det foregaaende set, hvilke F rug ter den tilsvarende Bevægelse satte i det 18. A a rhu nd red e. D e ulykkelige F o rho ld i det 19. Aarhun* dredes første A artier og den frem b rydende alm indelige europæ iske Reak tion dæm pede F rihed slysterne, ja Regeringen foretog end og adskillige Tilbage* skrid t. M ed T red ivernes liberale S trøm ninger vaagnede im id lertid atter Reform* trangen, og Lysten til at komme Laugsvæ senet tillivs, ud b red te s i vide Kredse. Spørgsmaalet affødte 1835 en livlig M en ing sudvek sling i S tænderforsam lin* gerne og i de efterfølgende A ar en fyld ig D isku ssion i Pressen og i mange