KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 81 - Pjecer. D en 1838 stiftede Indu strifo ren ing i K jøbenhavn stillede sig i alt væ sentlig t paa Næ ring sfriheden s Side, og det samme var gennemgaaende T ilfæ ldet med den D el af Borgerstanden, der ikke var H aandvæ rkere. Ved kongelig R eso lution af 3die A p ril 1840 blev der af K jøbenhavns Kommunalbestyrelse nedsat en Kom ité til Undersøgelse af Stadens Laugs* og K o rporationsvæ sen, og derm ed var Signalet til en lang Kam pperiode givet. H aandvæ rk erne slu ttede sig sammen og stiftede 1840 »H aandvæ rkerfor* eningen«, der blev H o vedkv arte ret for Næ ring sfrihed ens M odstandere. D et kund e ikke undgaas, at den stæ rke S temning m od Laugene orm vend t m aatte vække ligesaa kraftig Følelse for dem paa m odsat Side. Som n atu rlig t var, h o ld t H aandvæ rkerne paa deres Rettigheder og gjorde dem gæ ldende paa det kraftigste. Maaske har Laugsprocesserne og Laugsforføl* gelserne i ingen anden Periode af vo rt H aandvæ rk s H isto rie væ ret talrigere end netop i Fyrrerne. D et Resultat, den nedsatte Kom ité naaede med H en syn til Laugsvæsenets Reform, var dog saare magert. D en 25. O k to b e r 1847 afgaves B etænkningen, hvis væ sentligste Ind* stillingspunk ter ved rø rende de bestaaende Laug gik ud paa, at det skulde væ re enhver tillad t at aflægge M esterp røve uden i Forvejen at have gjort Svendestykke, og at den, der aflagde M esterprøve, tillige fik samme Rettig* heder som en Svend. M esterstykkerne bu rd e underkastes en Reform, saa at de kund e udføres hu rtigere og billigere. Enhver Svend, der havde arbejdet som saadan i 8 Aar, eller efter at have opnaaet 30 Aars A lderen i 4 Aar, skulde være berettiget til uden Prøves Aflæggelse at faa Borgerskab som Frimester, og i U døvelsen af sin Profes* sion at benytte sig af en Lærlings H jæ lp , samt efter 8 Aars Forløb at ar* bejde med en Svend. Selv disse ret m aadeholdne Forslag fald t dog i høj G rad Haandværker* standen for Brystet. D en sam lede sig med H aandvæ rkerfo ren ing en som Mel* lem led til en kraftig Protest. Sagen var, at man saa i G run d en mere i Betænkningen, end der laa i den. Man havde ventet Næ ring sfrihed og bevæbnet sig mod den. I Virke* ligheden blev »H aandvæ rkerstanden s Bemærkninger«, der indgaves til Borger* 6