KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 85 - dog læ rt H aandvæ rkerstand en : at tænke alvorligt paa de frem tidige Eksistens# betingelser. H v o r d y b t Kampen om Næ ring sfo rho lden e gik, fremgaar deraf, at de fleste H aandvæ rkere i politisk H en seende blev drevet over paa kon# servativ Side, ford i Næ ring sfrihed ens T ilhængere i alt væ sentligt stod paa liberal Side. M edens M alerlauget saaledes helt deltog i den nationale Be# vægelse og f. Eks. skænkede 200 Rdlr. til saarede danske Krigere, saa næg# tede det at slu tte sig til en Takadresse til Kongen for G rund loven . Selv om de fleste endnu ikke troede paa Laugsvæsenets fu ld stæ nd ige Ophævelse, saa stod dog Spørgsmaalet: H v ad skal vi gø re? ret truende for dem, uden at nogen egentlig vidste Udveje. U d en Tvivl er det T anker paa F rem tiden, der i 1850 faar T illy til at foreslaa Lauget at danne en U d stilling af G en stande, der var forfæ rdiget af M alerlaugets M edlemm er. I A u gu st indvarsledes der til et M øde om Sagen, men ingen mødte. I September lykkedes det at faa et U dvalg nedsat, men da ingen m ød te paa et af dette samm enkaldt M øde, udsattes Udstillingen . D er arbejdedes nu for Deltagelse i en af Indu strifo ren ingens Forevisninger, men da det heller ikke viste sig m uligt at faa nogen til at deltage deri, op# gav man hele Sagen. D ette negative Resultat er betegnende for den ubetydelige Rolle, Lauget i V irkeligheden spillede som O rgan isation af M edlemmerne. Lauget var en M u r, der væ rnede mod uvedkomm endes Indtræ ngen , men intet Baand, der kny ttede de enkelte sammen til en levende Enhed. M an kan paa ingen M aade sammenligne det med vore Dages faglige O rgan isationer, hvor den fælles Interesse, der binder M edlemm erne sammen, i V irkeligheden er langt virksommere end i Laugsvæsenets T id . D en G ang raadede indby rdes Konkurrence i G run d en langt mere, end man er tilbø jelig til at tro i vor, den frie Konkurrences T id , og yderst van# skeligt var det at samle L aug sbrødrene om fælles Foretagender. Sikkert har da ogsaa T illy haft en Følelse af at staa saa temmelig ene, og det er aabenbart for at faa noget mere Liv i Lauget og faa nogle flere interesseret i dets Anliggender, at han paa et Laugsmøde den 16. Janu ar 1852 foreslog O p rettelsen af et R epræ sentantskab paa 12 Medlemmer. Man gik ind paa T anken , og M agistraten sluttede sig til den. Paa det M øde, hvor Repræ sentanterne skulde vælges, og som ho ld tes den 19. April, m ødte im id lertid saa faa, at der intet Valg kund e foretages. Ligesaa galt gik det