GraaeskeSlægtebog_1914

56

Følgende lille Digt, forfattet af Skolelærer Brangstrup i Tranekjær, blev offentliggjort i Langelands Avis: Endt er D in jord isk e Daad! Ak, det b lid este Øje er lukket! V eem od fy ld er vort Bryst, Ingen var v en lig som Du. Ret som en rislen d e Bæk, udsprungen af k lareste K ilde, Henflød roligt d it L iv, stiftend e Glæde og Fred. M ildt fra D in Læbe det lød : »Lad os elske, B ø rn lille, h v er­ andre!« S elv Du elsk ed saa øm t, M ennesket B roder D ig var. Retfærd, K jæ rligheds Frugt, var p lan tet dybt i D it Hjerte, A ldrig et Haarsbred Du veg, for hvad Du ansaae for Ret. Æ delt Du offred D in Kraft for D in M enighed, aldrig Du svigted, F orsk jel kendte Du ei, Fattig og Rig var D ig Eet. Utak saae Du ibland t, dog aldrig Du h ørtes at klage; K jæ rlighed søger ei Tak, det Gode har Løn i sig selv. Nu h os D in F relser Du boer, m en Dit M inde skal væ re os helligt; Modtag vort sid ste F arvel! — Ingen var v e n lig som Du! Hans Hustru bekendtgjorde hans Død saaledes: t t t E fter næ sten 2 Maaneders S y g eleie er i Dag m in elsk ed e Mand, J u b e l l æ r e r e n Christen Graae, R idder af Dannebrog, Sognepræ st i Bødstrup, afgaaet ved D øden 78 Aar og 10 Maa- ned er gamm el. I 53 Aar var han en trofast og nidkjæ r H errens Tjener. I 51 Aar d eelte Yi L ivets G læder og Sorger i et kjær- lig t Ægteskab. E lsk et og nu savn et af Hustrue, Børn og Venner er Han indgaaet til den ev ige H vile. Naade og Fred væ re m ed Ham! Ved hans Jordefærd den 5. Oktober var Talerne de to Sønner, Christian og Gomme Fr. Aug. Graae, Provst Pies­ ner i Humble, Pastor Wilhjelm i Snøde og Kapellan pro persona i Bøstrup F. Piesner. Pastor Christian Graae udtalte sin og sine Nærmestes Sorg ved »den kærligste, ædleste Mands og Faders Bort­ gang«, omtalte den Afdødes lykkelige Samliv med Hustruen og Børnene. »I Barndommen og Ungdommen var Du vor kærlige, forstandige og trofaste Vejleder. Med Opmærk­ somhed fulgte Du ethvert af vore Skridt, med Alvor og Kærlighed formanede Du os. I de modnere Aar var Du vor faderlige Ven, hos hvem vi altid kunde finde et kærligt og forstandigt Raad, til hvem vi med Tillid kunde betro os, og finde sand og virksom Deltagelse i Glæde som i Sorg. Og Gud ske L o v ! Lykkens og Glædens Dage var flere for os end Sorgens.« Taleren skildrede den Afdødes varme Interesse for sine Sognebørn med følgende Ord: »var nogen syg, da besøgte han ham, var nogen sorrigfuld, da trøstede han ham, var nogen trængende, da stod han

Made with