086558955

15 Aar siden sit P ap ir hos U rtek ræmm eren eller Isenkræmmeren; og Pennene sk a r m an selv; det v a r Fjerpenne, og det v a r lidt af en Kunst a t give dem den rigtige Split; m an brugte ikke Kon­ volutter, men lagde sit Brev sirligt sammen og forseglede det med L ak eller Oblater. Om F rim æ rk e r er der jo ikke Tale, endsige om Postkasser; m an m aa tte til den 11. Marts 1851 selv bringe sit Brev ned paa Gaden til det ambulante Postbud, som da ikke v a r rødt, men blaat, og betale Po rtoen til ham. Fø rst den nævnte Dag fik vi Postkasser i København; de v a r da som nu røde, malede a f en F ru H ildebrandt , hvis Slægt endnu h a r Ene re t derpaa, og F rimæ rke rn e kom om tren t samtidig. At Ordet »Konvolut« be tyder noget sammenrullet, a ltsaa et Slags Hylster, er der vel ikke mange, der tæ nker paa, naa r de nu lægger deres B rev i en saadan. I. C hr . P etersen er dog, som det vil fremgaa a f det følgen­ de, ikke den første Pap irhand ler he r i Byen. Æ ren for dette tilkommer H. I. B ing , som netop i Aar for hundrede Aar siden grundede den første Pap irhande l paa Hjørnet a f Sværtegade og Pilestræde. Men det er lige saa betegnende for Bings praktiske Sans, a t han lagde sin Forre tn ing midt i den indre By, som det er for I. C hr . P etersen , a t han valgte Halm stræde som første Stade for sin. Det va r jo netop der omkring, a t Livet, det sta­ dig sig fornyende Forretningsliv samlede sig. Og saa v a r der en Ting til, som blev afgørende for I. C hr . P etersen . Han kom til a t bo i et n y t Kvarter m idt i den gamle By. Det varede længe, inden m an kunde samle sig og faa Raad til a t bygge det nedbrændte Nikolaj-Kvarter op igen, og i Mod­ sætning til, a t det før va r re t fornemt, blev det nu jævnt. Det v a r Folk, der vilde bestille noget, der byggede Husene derom ­ kring. F o r en Del v a r det for Resten velhavende Jøder, derom m inder PETER F aber i »Stegekælderen«, hvor han lader Ma­ dam Simonsen synge til sin Elskede: »Det første Sted, hvor vi skal hen, det skal jeg sige dig, min Ven, det er til den unge Hr. Simonsen, der henne paa Hjørnet af Hvælvingen!« — men vore gode Jøder h a r jo ogsaa altid hø rt til vort bedste Borgerskab. I. C hr . P etersen havde Blik herfor, og han havde